DaNT1819 - Luke - 2

2:1  Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.

2:2  (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien).

2:3  Og Alle gik at lade sig indskrive, hver til sin Stad.

2:4  Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt),

2:5  at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.

2:6  Men det skete, der de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.

2:7  Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham, og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.

2:8  Og der vare Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken, og holdt Nattevagt over deres Hjord.

2:9  Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.

2:10  Og Engelen sagde til dem: frygter ikke; thi see, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.

2:11  Thi Eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davids Stad.

2:12  Og det skal være Eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.

2:13  Og strax var med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud, og sagde:

2:14  Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Mennesker en Velbehagelighed!

2:15  Og det skete, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: lader os dog gaae til Bethlehem, og see det, som Herren haver kundgjort os.

2:16  Og de kom hastelig, og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.

2:17  Men der de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette Barn.

2:18  Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.

2:19  Men Maria bevarede alle disse Ord, og overveiede dem i sit Hjerte.

2:20  Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, efter hvad der var sagt til dem.

2:21  Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskæres, da blev hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

2:22  Og der hendes Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren,

2:23  (som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandskjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helligt),

2:24  og at bringe Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

2:25  Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, han ventede Israels Trøst, og den Hellig Aand var over ham.

2:26  Og det var ham aabenbaret af den Hellig Aand, at han ikke skulde see Døden, førend han havde seet Herrens Salvede.

2:27  Og han kom i Templet af Aandens Drift; og der Forældrene bragte Barnet Jesus ind, at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,

2:28  da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:

2:29  Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt.

2:30  Thi mine Øine have seet din Frelse,

2:31  hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,

2:32  et Lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for sit Folk Israel.

2:33  Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.

2:34  Og Simeon velsignede dem, og sagde til hans Moder Maria: see, denne er sat Mange i Israel til Fald og Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,

2:35  (ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge!) at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.

2:36  Og der var en Prophetinde Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget bedaget, og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand,

2:37  og var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag.

2:38  Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren, og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.

2:39  Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres stad Nazareth.

2:40  Men Barnet voxte og blev stærk i Aanden, fuld med Viisdom; og Guds Naade var over ham.

2:41  Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem, paa Paaskehøitiden.

2:42  Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem efter Høitidens Sædvane.

2:43  Og der de havde tilendebragt de Dage, og de droge hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke.

2:44  Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndige.

2:45  Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

2:46  Og det begav sig efter tre Dage, da fandt de ham i Templet, siddende midt iblandt Lærerne, hvor han baade hørte dem og adspurgte dem.

2:47  Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare over hans Forstand og Svar.

2:48  Og der de saae ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os dette? See, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.

2:49  Og han sagde til dem: hvi ledte I efter mig? vidste I ikke, at mig bør at være i min Faders Gjerning?

2:50  Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.

2:51  Og han drog ned med dem, og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.

2:52  Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene.