DaOT1931NT1907 - Psalms - 69

69:1  Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.

69:2  Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,

69:3  jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;

69:4  træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;

69:5  flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

69:6  Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.

69:7  Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!

69:8  Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;

69:9  fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.

69:10  Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;

69:11  jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

69:12  i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

69:13  De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

69:14  Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

69:15  Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

69:16  lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

69:17  Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

69:18  dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;

69:19  kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

69:20  Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.

69:21  Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;

69:22  de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

69:23  Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

69:24  lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

69:25  Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;

69:26  deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

69:27  Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.

69:28  Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;

69:29  lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

69:30  Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

69:31  Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

69:32  det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!

69:33  Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

69:34  Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

69:35  Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

69:36  thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.