DaNT1819 - John - 11

11:1  Men der laae En syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søstre, vare.

11:2  (Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg).

11:3  Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den, du elsker, er syg.

11:4  Men der Jesus det hørte, sagde han: denne Sygdom er ikke til Døden, men til Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.

11:5  Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

11:6  Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.

11:7  Siden efter sagde han til Disciplene: lader os drage til Judæa igjen.

11:8  Disciplene sagde til ham: Mester! nyligen søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?

11:9  Jesus svarede: ere der ikke tolv Timer om Dagen? Vandrer Nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys.

11:10  Men vandrer Nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.

11:11  Dette talede han, og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne.

11:12  Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da bliver han karsk.

11:13  Men Jesus talede om hans Død; de derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.

11:14  Derefter sagde da Jesus dem reent ud: Lazarus er død!

11:15  Og jeg er glad for Eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det I skulle troe: men lader os gaae til ham!

11:16  Da sagde Thomas, (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.

11:17  Da Jesus kom, fandt han ham liggende i Graven allerede fire Dage.

11:18  (Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra).

11:19  Og mange Jøder vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.

11:20  Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ud ham imøde; men Maria blev siddende i Huset.

11:21  Da sagde Martha til Jesus: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

11:22  Men ogsaa nu veed jeg, at hvadsomhelst du beder af Gud, vil Gud give dig.

11:23  Jesus sagde til hende: din Broder skal opstaae.

11:24  Martha siger til ham: jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.

11:25  Jesus sagde til hende: jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.

11:26  Og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døde evindeligen. Troer du dette?

11:27  Hun siger til ham: ja Herre! jeg haver troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som kommer til Verden.

11:28  Og der hun dette havde sagt, gik hun bort og kaldte hemmeligen sin Søster Maria og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.

11:29  Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.

11:30  (Men Jesus var ikke endnu kommen til Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham.)

11:31  Da nu Jøderne, som var hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: hun gaaer bort til Graven for at græde der.

11:32  Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

11:33  Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, rørtes han i Aanden, og blev heftig bevæget og sagde:

11:34  hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.

11:35  Jesus græd.

11:36  Da sagde Jøderne: see, hvor han elskede ham!

11:37  Men nogle af dem sagde: kunde ikke han, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død?

11:38  Da rørtes Jesus atter inderlig, og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derfor.

11:39  Jesus sagde: tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.

11:40  Jesus sagde til hende: sagde jeg ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?

11:41  Da toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.

11:42  Dog, jeg vidste, at du altid hører mig; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.

11:43  Og der han havde sagt dette, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!

11:44  Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: løser ham og lader ham gaae.

11:45  Derfor troede mange paa ham af de Jøder, som vare komne til Maria, og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.

11:46  Men nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

11:47  Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.

11:48  Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham; og Romerne skulle komme og tage baade vort land og Folk.

11:49  Men een af dem, Caiphas, som var dette Aars Ypperstepræst, sagde til dem:

11:50  I forstaae slet Intet; ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal fordærves.

11:51  Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døde for Folket.

11:52  Og ikke for Folket alene; men paa det han og skulde samle de adspredte Guds Børn til een Hob.

11:53  Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaae ham.

11:54  Da vandrede Jesus ikke mere frit iblandt Jøderne, men gik derfra til en Egn nær ved Ørken, til en Stad, som kaldes Ephraim; og han blev der nogen Tid med sine Disciple.

11:55  Men Jødernes Paaske var nær; og Mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken, for at rense sig.

11:56  Da ledte de efter Jesus og talede med hverandre, der de stode i Templet: hvad tykkes Eder, at han kommer ikke til Høitiden?

11:57  Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, at de kunde gribe ham.