DaOT1931NT1907 - Psalms - 37

37:1  Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

37:2  Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

37:3  Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab,

37:4  da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar.

37:5  Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind

37:6  og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

37:7  Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

37:8  Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

37:9  Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet.

37:10  En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke.

37:11  Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

37:12  Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

37:13  men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

37:14  De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

37:15  men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

37:16  Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

37:17  thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

37:18  HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

37:19  de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

37:20  Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

37:21  Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

37:22  de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

37:23  Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej;

37:24  om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand.

37:25  Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

37:26  han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

37:27  Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig;

37:28  thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

37:29  de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

37:30  Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

37:31  sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

37:32  Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet,

37:33  men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten.

37:34  Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

37:35  Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder —

37:36  men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

37:37  Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

37:38  men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt.

37:39  De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

37:40  HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.