DaOT1931NT1907 - Job - 34

34:1  Og Elihu tog til Orde og sagde:

34:2  Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!

34:3  Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;

34:4  lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

34:5  Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

34:6  min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«

34:7  Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

34:8  søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!

34:9  Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«

34:10  Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

34:11  nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

34:12  Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

34:13  Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

34:14  Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,

34:15  da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

34:16  Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!

34:17  Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?

34:18  Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,

34:19  som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

34:20  Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.

34:21  Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

34:22  der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.

34:23  Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

34:24  han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

34:25  Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

34:26  for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

34:27  fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,

34:28  saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.

34:29  Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,

34:30  for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

34:31  Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,

34:32  jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«

34:33  skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!

34:34  Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:

34:35  »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

34:36  Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!

34:37  Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«