DaOT1871NT1907 - Job - 31

31:1  Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

31:2  Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

31:3  Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

31:4  Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

31:5  Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

31:6  — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

31:7  dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

31:8  Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

31:9  Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

31:10  Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

31:11  Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

31:12  thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

31:13  Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

31:14  — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

31:15  har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

31:16  dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

31:17  og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

31:18  — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

31:19  dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

31:20  dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

31:21  dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

31:22  Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

31:23  Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

31:24  Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

31:25  dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

31:26  dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

31:27  og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

31:28  — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

31:29  dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

31:30  — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

31:31  dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

31:32  — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

31:33  dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

31:34  fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

31:35  Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

31:36  sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

31:37  Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

31:38  Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

31:39  dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

31:40  Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.