DaOT1871NT1907 - Psalms - 105

105:1  Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!

105:2  Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!

105:3  Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!

105:4  Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!

105:5  Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.

105:6  I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!

105:7  Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.

105:8  Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,

105:9  som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,

105:10  hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt

105:11  sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;

105:12  der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;

105:13  og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.

105:14  Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:

105:15  „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.

105:16  Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.

105:17  Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.

105:18  De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern

105:19  indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.

105:20  Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.

105:21  Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,

105:22  at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.

105:23  Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.

105:24  Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.

105:25  Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.

105:26  Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.

105:27  De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.

105:28  Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.

105:29  Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.

105:30  Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.

105:31  Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.

105:32  Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.

105:33  Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.

105:34  Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.

105:35  Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.

105:36  Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.

105:37  Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.

105:38  Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.

105:39  Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.

105:40  De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.

105:41  Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.

105:42  Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.

105:43  Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.

105:44  Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,

105:45  paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!