DaOT1871NT1907 - Lamentations - 3

3:1  Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.

3:2  Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.

3:3  Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.

3:4  Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.

3:5  Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.

3:6  Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.

3:7  Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.

3:8  Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.

3:9  Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.

3:10  Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.

3:11  Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.

3:12  Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.

3:13  Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.

3:14  Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.

3:15  Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke

3:16  og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.

3:17  Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.

3:18  Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.

3:19  Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!

3:20  Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.

3:21  Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:

3:22  Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

3:23  Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

3:24  Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

3:25  Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.

3:26  Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.

3:27  Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.

3:28  Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.

3:29  Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.

3:30  Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.

3:31  Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.

3:32  Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.

3:33  Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.

3:34  For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,

3:35  for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,

3:36  for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.

3:37  Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?

3:38  Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?

3:39  Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!

3:40  Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!

3:41  Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!

3:42  Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.

3:43  Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,

3:44  Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.

3:45  Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.

3:46  Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.

3:47  Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.

3:48  Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.

3:49  Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,

3:50  indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.

3:51  Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.

3:52  Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.

3:53  De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.

3:54  Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.

3:55  Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.

3:56  Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!

3:57  Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!

3:58  Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.

3:59  Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!

3:60  Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.

3:61  Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,

3:62  mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.

3:63  Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.

3:64  Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.

3:65  Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.

3:66  Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.