Chapter 1
II T | DaOT1931 | 1:1 | Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, for at bringe Forjættelse om Livet i Kristus Jesus | |
II T | DaOT1931 | 1:2 | — til Timotheus, sit elskede Barn: Naade, Barmhjertighed og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre! | |
II T | DaOT1931 | 1:3 | Jeg takker Gud, hvem jeg fra mine Forfædre af har tjent i en ren Samvittighed, ligesom jeg uafladelig har dig i Erindring i mine Bønner Nat og Dag, | |
II T | DaOT1931 | 1:4 | da jeg i Mindet om dine Taarer længes efter at se dig, for at jeg maa fyldes med Glæde, | |
II T | DaOT1931 | 1:5 | idet jeg er bleven mindet om den uskrømtede Tro, som er i dig, den, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis paa, at den ogsaa bor i dig. | |
II T | DaOT1931 | 1:6 | Derfor paaminder jeg dig, at du opflammer den Guds Naadegave, som er i dig ved mine Hænders Paalæggelse. | |
II T | DaOT1931 | 1:7 | Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand. | |
II T | DaOT1931 | 1:8 | Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft, | |
II T | DaOT1931 | 1:9 | han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider, | |
II T | DaOT1931 | 1:10 | men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi Aabenbarelse, han, som tilintetgjorde Døden, men bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangeliet, | |
II T | DaOT1931 | 1:12 | hvorfor jeg ogsaa lider dette, men jeg skammer mig ikke derved; thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis paa, at han er mægtig til at vogte paa den mig betroede Skat til hin Dag. | |
II T | DaOT1931 | 1:13 | Hav et Forbillede i de sunde Ord, som du har hørt af mig, i Tro og Kærlighed i Kristus Jesus. | |
II T | DaOT1931 | 1:15 | Du ved dette, at alle de i Asien have vendt sig fra mig, iblandt hvilke ere Fygelus og Hermogenes. | |
II T | DaOT1931 | 1:16 | Herren vise Onesiforus's Hus Barmhjertighed; thi han har ofte vederkvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke, | |
Chapter 2
II T | DaOT1931 | 2:2 | og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære andre. | |
II T | DaOT1931 | 2:4 | Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler — for at han kan behage den, som tog ham i Sold. | |
II T | DaOT1931 | 2:5 | Og ligesaa, naar nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke bekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt. | |
II T | DaOT1931 | 2:9 | for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet. | |
II T | DaOT1931 | 2:10 | Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogsaa de skulle faa Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed. | |
II T | DaOT1931 | 2:11 | Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham; | |
II T | DaOT1931 | 2:12 | dersom vi holde ud, skulle vi ogsaa være Konger med ham; dersom vi fornægte, skal ogsaa han fornægte os; | |
II T | DaOT1931 | 2:14 | Paamind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Aasyn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Ødelæggelse for dem, som høre derpaa. | |
II T | DaOT1931 | 2:15 | Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord. | |
II T | DaOT1931 | 2:16 | Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi saadanne ville stedse gaa videre i Ugudelighed, | |
II T | DaOT1931 | 2:18 | som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede sket, og de forvende Troen hos nogle. | |
II T | DaOT1931 | 2:19 | Dog, Guds faste Grundvold staar og har dette Segl: „Herren kender sine‟ og: „Hver den, som nævner Herrens Navn, afstaa fra Uretfærdighed.‟ | |
II T | DaOT1931 | 2:20 | Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære. | |
II T | DaOT1931 | 2:21 | Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning. | |
II T | DaOT1931 | 2:22 | Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som paakalde Herren af et rent Hjerte; | |
II T | DaOT1931 | 2:23 | og afvis de taabelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe. | |
II T | DaOT1931 | 2:24 | Men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt, | |
II T | DaOT1931 | 2:25 | med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse, | |
Chapter 3
II T | DaOT1931 | 3:2 | Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre, utaknemmelige, ryggesløse, | |
II T | DaOT1931 | 3:3 | ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, raa, uden Kærlighed til det gode, | |
II T | DaOT1931 | 3:4 | forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, | |
II T | DaOT1931 | 3:5 | som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort! | |
II T | DaOT1931 | 3:6 | Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Haande Begæringer | |
II T | DaOT1931 | 3:8 | Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, saaledes modstaa ogsaa disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen. | |
II T | DaOT1931 | 3:9 | Dog, de skulle ikke faa Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive aabenbart for alle, ligesom ogsaa hines blev. | |
II T | DaOT1931 | 3:10 | Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro, Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed, | |
II T | DaOT1931 | 3:11 | i Forfølgelser, i Lidelser, saadanne som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, saadanne Forfølgelser, som jeg har udstaaet, og Herren har friet mig ud af dem alle. | |
II T | DaOT1931 | 3:13 | Men onde Mennesker og Bedragere ville gaa frem til det værre; de forføre og forføres. | |
II T | DaOT1931 | 3:14 | Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det, | |
II T | DaOT1931 | 3:15 | og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen paa Kristus Jesus. | |
II T | DaOT1931 | 3:16 | Hvert Skrift er indaandet af Gud og nyttigt til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, | |
Chapter 4
II T | DaOT1931 | 4:1 | Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Aasyn, som skal dømme levende og døde, og ved hans Aabenbarelse og hans Rige: | |
II T | DaOT1931 | 4:2 | Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring! | |
II T | DaOT1931 | 4:3 | Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren, | |
II T | DaOT1931 | 4:5 | Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste! | |
II T | DaOT1931 | 4:8 | I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse. | |
II T | DaOT1931 | 4:10 | thi Dem as forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien. | |
II T | DaOT1931 | 4:11 | Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten. | |
II T | DaOT1931 | 4:13 | Naar du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Karpus, og Bøgerne, især dem paa Pergament. | |
II T | DaOT1931 | 4:14 | Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale ham efter hans Gerninger. | |
II T | DaOT1931 | 4:16 | Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lode mig i Stikken; (gid det ikke maa tilregnes dem!) | |
II T | DaOT1931 | 4:17 | Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jeg blev friet fra Løvens Gab. | |
II T | DaOT1931 | 4:18 | Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. | |
II T | DaOT1931 | 4:21 | Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig. | |