DaNT1819 - James

Chapter 1

1:1  Jakob, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, til de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen, Hilsen.

1:2  Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser,

1:3  vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed;

1:4  men Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden Mangel, saa Eder fattes Intet.

1:5  Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham.

1:6  Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og drives af Veiret.

1:7  Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren;

1:8  en tvesindet Mand er han, ustadig i alle sine Veie.

1:9  Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,

1:10  men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs.

1:11  Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomstret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse som var at see derpaa, blev fordærvet; saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

1:12  Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.

1:13  Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.

1:14  Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjerlighed;

1:15  derefter, naar Begjerligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommen, føder den Død.

1:16  Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!

1:17  Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.

1:18  Efter sit Raad fødte han os formedelst Sandhedens Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

1:19  Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede!

1:20  thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

1:21  Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige.

1:22  Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv.

1:23  Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Speil;

1:24  thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strax, hvordan han var.

1:25  Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.

1:26  Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.

1:27  En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.

Chapter 2

2:1  Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro med Persons Anseelse.

2:2  Thi dersom der kommer en Mand ind i Eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men der kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klædebon;

2:3  og I fæste Øiet paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham; du, sæt dig her hæderligen; og I sige til den Fattige: du, staa der eller sid dernede ved min Fodskammel:

2:4  gjøre I da ikke ubillig Forskjel hos Eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?

2:5  Hører, mine elskelige Brødre! haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, til at vorde rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som han elske?

2:6  Men I forhaane den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue Eder, og som drage Eder for Domstolene?

2:7  Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede?

2:8  Dersom I da fuldkomme den kongelige Lov efter Skriften: du skal elske din Næste som dig selv, gjøre I vel;

2:9  men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere.

2:10  Thi hvo som holder den ganske Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i alle.

2:11  Thi den, som sagde: du skal ikke bedrive Hoer, sagde ogsaa: du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hoer, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.

2:12  Taler saaledes og gjører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.

2:13  Thi der skal gaae en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed; men Barmhjertighed træder frimodighed for Dommen.

2:14  Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han haver Troen, men haver ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham?

2:15  Dersom en Broder eller Søster ere nøgne, og fattes den daglige Næring,

2:16  men Nogen af Eder siger til dem: gaaer bort i Fred, varmer Eder og mætter Eder; men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørft: hvad Gavn er det?

2:17  Ligesaa og Troen, dersom den ikke haver Gjerninger, er den død i sig selv.

2:18  Der maatte da Nogen sige: du haver Troen, og jeg haver Gjerninger; viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger.

2:19  Du troer, at Gud er een; du gjør vel: Djævelene troe det ogsaa, og skjælve.

2:20  Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død?

2:21  Er ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort ved Gjerninger, der han offrede sin Søn Isaak paa Alteret?

2:22  Seer du, at Troen virkede med hans Gjerninger, og at ved Gjerninger blev Troen fuldkommet,

2:23  og Skriften blev opfyldt, som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, og han blev kaldet Guds Ven.

2:24  See I nu, at et Menneske retfærdiggjøres ved Gjerninger, og ikke ved Troen alene?

2:25  Desligeste og Rahab, Skjøgen, blev hun ikke retfærdiggjort ved Gjerninger, der hun annammede Sendebudene og udlod dem ad en anden Vei?

2:26  Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er og Troen død uden Gjerninger.

Chapter 3

3:1  Mine Brødre! ikke mange af Eder blive Lærere, vidende, at vi skulle faae større Ansvar.

3:2  Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til at holde det ganske Legeme i Tømme.

3:3  See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.

3:4  See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Veir, vendes med et saae lidet Roer, hvor Styrmandens Fart vil hen.

3:5  Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!

3:6  Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed! Saaledes er Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

3:7  Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;

3:8  men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

3:9  Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.

3:10  Af dem samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at være.

3:11  Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beeskt?

3:12  Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.

3:13  Er Nogen viis og forstandig iblandt Eder, han vise ved god Omgængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.

3:14  Men have I beesk Nid og Kivagtighed i Eders Hjerter, de roser Eder ikke, eller lyver mod Sandheden.

3:15  Denne er ikke Viisdommen, som kommer ovenfra, men jordisk, kjødelig, djævelsk;

3:16  thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al ond Handel.

3:17  Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.

3:18  Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.

Chapter 4

4:1  Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt Eder? er det ikke heraf, af Eders Lyster, som stride i Eders Lemmer?

4:2  I begjere, og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid; og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede.

4:3  I bede, og faae ikke, fordi I bede ilde, at I det kunne fortære i Eders Vellyster.

4:4  I Hoerkarle og Hoerkvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

4:5  Eller mene I, at Skriften taler forgjeves? mon den Aand, som boer i os, opvækker Avind? Den giver jo større Naade.

4:6  Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.

4:7  Værer derfor Gud underdanige; staaer Djævelen imod, saa skal han flye fra Eder.

4:8  Holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere! og luttrer Hjerterne, I Tvesindede!

4:9  Jamrer og sørger og græder; Eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!

4:10  Ydmyger Eder for Herren, saa skal han ophøie Eder.

4:11  Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.

4:12  Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordærve; hvo er du, som dømmer den Anden?

4:13  Nu velan, I som sige: i Dag eller i Morgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde;

4:14  I, som ikke vide, hvad i Morgen skee skal; thi hvad er Eders Liv? det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder.

4:15  I den Sted I skulde sige: dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller det.

4:16  Men nu rose I Eder i Eders Hovmodighed; al saadan Roes er ond.

4:17  Derfor, hvo som veed at gjøre Godt, og gjør det ikke, ham er det Synd.

Chapter 5

5:1  Velan nu, I Rige! græder og hyler over de Elendigheder, som komme over Eder.

5:2  Eders Rigdom er raadnet, og Eders Klæder ere mølædte;

5:3  Eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod Eder og æde Eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage.

5:4  See, Arbeidernes Løn, som høstede Eders Marker, hvilken I have forholdet, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

5:5  I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde Eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag.

5:6  I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer Eder ikke imod.

5:7  Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See, Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt, han bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.

5:8  Værer I og taalmodige, styrker Eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.

5:9  Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see, Dommeren staaer for Døren.

5:10  Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.

5:11  See, vi prise dem salige, som taalmodeligen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.

5:12  Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men Eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I skulle ikke falde under Dommen.

5:13  Lider Nogen iblandt Eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge!

5:14  Er Nogen iblandt Eder syg, han kalde til sig de Ældste af Menigheden, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.

5:15  Og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han gjort Synder, skulle de forlades ham.

5:16  Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.

5:17  Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergiven med os, og han bad en Bøn, at det skulle ikke regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og sex Maaneder.

5:18  Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.

5:19  Brødre! dersom Nogen iblandt Eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham,

5:20  den vide, at hvo som omvender en Synder fra hans Veis Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler Synders Mangfoldighed. Amen.