DaOT1871NT1907 - James

Chapter 1

1:1  Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

1:2  Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,

1:3  vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

1:4  men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.

1:5  Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

1:6  Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

1:7  Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,

1:8  en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.

1:9  Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

1:10  den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.

1:11  Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.

1:12  Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

1:13  Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

1:14  men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;

1:15  derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

1:16  Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

1:17  Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

1:18  Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,

1:19  I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

1:20  thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

1:21  Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.

1:22  Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

1:23  Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

1:24  thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.

1:25  Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

1:26  Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

1:27  En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

Chapter 2

2:1  Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!

2:2  Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,

2:3  og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:

2:4  Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?

2:5  Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?

2:6  Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?

2:7  Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?

2:8  Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv,‟ gøre I ret;

2:9  men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.

2:10  Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.

2:11  Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor,‟ sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.‟ Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.

2:12  Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.

2:13  Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.

2:14  Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?

2:15  Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,

2:16  og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?

2:17  Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.

2:18  Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.

2:19  Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.

2:20  Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?

2:21  Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?

2:22  Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,

2:23  og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed,‟ og han blev kaldet Guds Ven.

2:24  I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.

2:25  Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?

2:26  Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.

Chapter 3

3:1  Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom.

3:2  Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.

3:3  Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme.

3:4  Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar.

3:5  Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!

3:6  Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

3:7  Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;

3:8  men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.

3:9  Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.

3:10  Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.

3:11  Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?

3:12  Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand.

3:13  Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!

3:14  Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

3:15  Dette, er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;

3:16  thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.

3:17  Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.

3:18  Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.

Chapter 4

4:1  Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

4:2  I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

4:3  I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

4:4  I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

4:5  Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

4:6  Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

4:7  Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

4:8  holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

4:9  Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

4:10  Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

4:11  Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

4:12  Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

4:13  Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

4:14  I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

4:15  i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

4:16  Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

4:17  Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Chapter 5

5:1  Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.

5:2  Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;

5:3  eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.

5:4  Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

5:5  I levede i Vellevned paa Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som paa en Slagtedag.

5:6  I domfældte, I dræbte den retfærdige; han staar eder ikke imod.

5:7  Derfor, værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter paa Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodigt efter den, indtil den faar tidlig Regn og sildig Regn.

5:8  Værer ogsaa I taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.

5:9  Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.

5:10  Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede paa at lide ondt og være taalmodige.

5:11  Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare medlidende og barmhjertig.

5:12  Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.

5:13  Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!

5:14  Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.

5:15  Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.

5:16  Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I maa blive helbredede; en retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig.

5:17  Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke maatte regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og seks Maaneder.

5:18  Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.

5:19  Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,

5:20  han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.