DaNT1819 - Ephesians

Chapter 1

1:1  Paulus, Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, til de Hellige, som ere i Ephesus, de Troende i Christus Jesus:

1:2  Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!

1:3  Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske, i Christus!

1:4  ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed;

1:5  idet han forud bestemte os formedelst Jesus Christus til sønlig Udkaarelse hos sig selv, efter sin Villies Velbehagelighed,

1:6  sin herlige Naade til Lov, ved hvilken han benaadede os i den Elskte,

1:7  i hvem vi have Forløsning formedelst hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,

1:8  hvilken han overflødigen tildeelte os i al Viisdom og Forstand,

1:9  idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter den velbehagelige Beslutning, hvilken han forud satte hos sig selv,

1:10  at oprette en Huusholdning i Tidernes Fylde, for at samle Alt under eet Hoved udi Christus, baade det, som er i Himlene og paa Jorden, udi ham;

1:11  i hvem ogsaa vi have faaet Lod, vi, som forud vare bestemte efter hans Beslutning, som virker Alt efter sin Villies Raad,

1:12  paa det vi maatte være hans Herlighed til Lov, vi, som forud haabede paa Christus.

1:13  Udi ham ere ogsaa I, da i hørte Sandhedens Ord, Eders Saliggjørelses Evangelium, udi ham ere ogsaa I, der I troede, blevne beseglede med Forjættelsens hellige Aand,

1:14  som er os Pant paa vor Arv til Eiendommens Forløsning, hans Herlighed til Lov.

1:15  Hvorfor ogsaa jeg, efter at have hørt om Eders Tro paa den Herre Jesus og om Eders Kjærlighed til alle de Hellige,

1:16  ikke aflader at takke for Eder, idet jeg ihukommer Eder i alle mine Bønner,

1:17  at vor Herres Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelses Aand udi hans Kundskab,

1:18  Eders Forstands oplyste Øine, at I kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige,

1:19  og hvilken hans Magts overvættes Storhed er over os, som troe efter hans vældige Krafts Virkning,

1:20  som han udviste i Christus, der han opreiste ham fra de Døde, og satte ham hos sin høire Haand i Himlene,

1:21  langt over al Fyrstendom og Myndighed og Magt og Herredom og alt Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den tilkommende;

1:22  og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden,

1:23  der er hans Legeme, hvilket ham fylder, som opfylder Alt i Alle.

Chapter 2

2:1  Ogsaa Eder gjorde han levende, der I vare døde i Overtrædelser og Synder,

2:2  udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrstes Viis, som haver Magt i Luften, den Aands, der nu er virksom i Vantroens Børn,

2:3  iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjerligheder, og gjorde Kjødets og Lysternes Villie, og vare af naturen Vredens Børn, som og de Andre.

2:4  Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,

2:5  Levendegjorde ogsaa os med Christus, der vi vare døde i Overtrædelserne, (af Naade ere I frelste!)

2:6  og opreiste os tillige og satte os tillige i det himmelske Rige ved Christus Jesus,

2:7  paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christus Jesus.

2:8  Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder, det er en Guds Gave;

2:9  ikke af Gjerninger, at ikke Nogen skal rose sig.

2:10  Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, til hvilke Gud forud beredte os, at vi skulle vandre i dem.

2:11  Derfor kommer ihu, at I, som forhen vare Hedninger efter Kjødet, og bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, den i Kjødet, som skeer med Haanden,

2:12  at I paa den Tid vare uden Christus, udelukte fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.

2:13  Men i Christus Jesus ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod.

2:14  Thi han er vor Fred, som gjorde eet af begge, og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg,

2:15  da han i sit Kjød afskaffede Fjendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han ved sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred,

2:16  og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fjendskabet.

2:17  Og han kom og forkyndte Fred for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær.

2:18  Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen.

2:19  Saa ere I da ikke mere Gjester og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk,

2:20  opbygte paa Apostlernes og Propheternes Grundvold, saa Jesus Christus selv er Hovedhjørnestenen,

2:21  paa hvilken den ganske Bygning sammenføiet voxer til et helligt Tempel i Herren,

2:22  paa hvilken ogsaa I tillige blive bygte til Guds Bolig i Aanden.

Chapter 3

3:1  For hvilken Sags Skyld jeg Paulus, Christi Jesu Bundne for Eder, Hedninger:

3:2  (I have jo hørt om Guds Naades Huusholdning, som mig er given til Eder,

3:3  at han ved Aabenbarelse haver kundgjort mig hiin Hemmlighed, hvorom jeg foran haver korteligen skrevet,

3:4  af hvilket I kunne, naar i det læse, skjønne min Indsigt i Christi Hemmlighed;

3:5  hvilken i de forrige Tider ikke var kundgjort for Menneskens Børn, som den nu er aabenbaret hans hellige Apostler og Propheter i Aanden:

3:6  at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddeelagtige i hans Forjættelse i Christus, formedelst Evangelium.

3:7  hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Naades Gave, som mig er given efter hans vældige Kraft.

3:8  Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike for Hedningerne Christi uransagelige Rigdom,

3:9  og at oplyse Alle om Deelagtigheden i den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesus Christus,

3:10  saa at Guds mangfoldige Viisdom skulde nu blive kundgjort for Fyrstendømmer og Magter i Himlen ved Menigheden,

3:11  efter en evig Beslutning, hvilken han fuldbyrdede ved Christus Jesus, vor Herre,

3:12  i hvem vi have Frimodighed og Adgang med Tillid ved Troen paa ham.

3:13  Derfor beder jeg, at I ikke forsage over mine Trængsler, som jeg lider for Eder, hvilket er Eders Ære.)

3:14  For denne Sags Skyld bøier jeg mine Knæ for vor Herres Jesu Christi Fader,

3:15  af hvem al Faderlighed kaldes i Himlene og paa Jorden,

3:16  at han vil give Eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigen at bekræftes ved hans Aand i det indvortes Menneske;

3:17  at Christus maa boe formedelst Troen i Eders Hjerter,

3:18  saa at I, rodfæstede og grundfæstede i Kjærlighed, kunne formaae at begribe alle de Hellige baade Breden og Længden, og Dybden og Høiden,

3:19  og kjende Christi Kjærlighed, som overgaaer al Kundskab, at I kunne opfyldes af al Guds Fylde.

3:20  Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os,

3:21  han være Ære i Menigheden ved Christus Jesus, gjennem alle Slægter, i alle Evigheder! Amen.

Chapter 4

4:1  Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,

4:2  med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,

4:3  og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;

4:4  eet Legeme og een Aand, ligesom I og ere Kaldte til eet Haab i Eders Kald;

4:5  een Herre, een Tro, een Daab,

4:6  een Gud og Alles Fader, som ere over Alle, og ved Alle, og i Eder alle!

4:7  Men enhver af os er Naaden given efter Christi Gaves Maal.

4:8  Derfor siger Skriften: han opfoer til det Høie, bortførte Fanger, og gav Menneskene Gaver.

4:9  Men dette: han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lave Egne.

4:10  Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting.

4:11  Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere,

4:12  til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse,

4:13  indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til Mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder,

4:14  at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af enhver Lærdoms Veir, ved Menneskenes Spil, ved Trædskhed og Forførelsens Kunstgreb;

4:15  men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,

4:16  af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og sammenheftet ved alle Forbindelsens Led, efter ethvert Lems tilmaalte Kraft, drager sin næring til Fremvæxt i Kjærlighed.

4:17  Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,

4:18  formørkede i Forstanden, fremmedgjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse,

4:19  hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Urenheds Bedrift, for Vindings Skyld.

4:20  Men I have ikke saaledes lært Christus,

4:21  dersom I ellers have hørt om ham, og ere oplærte i ham saaledes, som Sandheden er i Jesus:

4:22  at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster;

4:23  men fornyes i Eders Sinds Aand,

4:24  og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

4:25  Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

4:26  Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;

4:27  giver ikke heller Djævelen Rum!

4:28  Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles, men arbeide heller og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele dem, som have behov.

4:29  Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

4:30  og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.

4:31  Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder, med al Ondskab.

4:32  Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christus.

Chapter 5

5:1  Værer derfor Guds Efterfølgere som elskelige Børn,

5:2  og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave, et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

5:3  Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,

5:4  og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdig Skjemt, som alt er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

5:5  Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.

5:6  Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.

5:7  Derfor vorder ikke deelagtige med dem.

5:8  Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,

5:9  (men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed),

5:10  saa I prøve, hvad som er velbehageligt for Herren.

5:11  Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere.

5:12  Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige.

5:13  Men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved Lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.

5:14  Derfor hedder det: vaagn op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig!

5:15  Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,

5:16  og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.

5:17  Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er.

5:18  Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden,

5:19  og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte,

5:20  og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn,

5:21  og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.

5:22  I Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige, som Herren;

5:23  thi Manden er Kvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører.

5:24  Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.

5:25  I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

5:26  paa det han kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,

5:27  at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.

5:28  Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin Hustru, elsker sig selv.

5:29  Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden.

5:30  Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.

5:31  Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.

5:32  Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden.

5:33  Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.

Chapter 6

6:1  I Børn! lyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

6:2  Ær din Fader og Moder, (hvilket er det første Bud med Forjættelse),

6:3  at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.

6:4  Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

6:5  I Tjenere! lyder Eders Herrer efter Kjødet med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Enfoldighed, som Christus;

6:6  ikke med Øientjeneste som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet,

6:7  tjenende med Velvillighed Herren, og ikke Mennesker;

6:8  vidende, at hvad Godt enhver gjør, det skal han gjengjeldes af Herren, hvad heller han er Tjener eller Fri.

6:9  Og I Herrer! gjører det Samme mod dem, og lader Trusel fare, vidende at ogsaa I selv have Eders Herre i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.

6:10  Iøvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!

6:11  Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb.

6:12  Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskabens aandelige Hær under Himmelen,

6:13  Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag, og bestaae, efter at have overvundet Alt.

6:14  Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed, og iførte Retfærdigheds Pantser,

6:15  Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium;

6:16  for Alting griber Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile,

6:17  og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord;

6:18  bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjering, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,

6:19  ogsaa for mig, at min Mund maa oplades, og Ordet maa gives mig til at kundgjøre med Frimodighed Evangeliums Hemmelighed,

6:20  for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, at jeg maa tale med Frimodighed derudi, som mig bør at tale.

6:21  Men at ogsaa I skulle vide min Tilstand, hvorledes det gaaer mig, da skal Tychicus, den elskelige Broder og troe Tjener i Herren, kundgjøre Eder Alt;

6:22  hvem jeg haver sendt til Eder, just for at I skulle vide, hvorledes det staaer til hos os, og at han skal trøste Eders Hjerter.

6:23  Fred med Brødrene og Kjærlighed med Tro, fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus.

6:24  Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Christus i Uforkrænkelighed! Amen.