DaOT1871NT1907 - John

Chapter 1

1:1  I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

1:2  Dette var i Begyndelsen hos Gud.

1:3  Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.

1:4  I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.

1:5  Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

1:6  Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.

1:7  Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.

1:8  Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.

1:9  Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.

1:10  Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.

1:11  Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.

1:12  Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;

1:13  hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.

1:14  Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.

1:15  Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟

1:16  Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.

1:17  Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.

1:18  Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.

1:19  Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟

1:20  Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟

1:21  Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟

1:22  Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟

1:23  Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟

1:24  Og de vare udsendte fra Farisæerne,

1:25  og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟

1:26  Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,

1:27  han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟

1:28  Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.

1:29  Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!

1:30  Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.

1:31  Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟

1:32  Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.

1:33  Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.

1:34  Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟

1:35  Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.

1:36  Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟

1:37  Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.

1:38  Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:

1:39  „Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟

1:40  Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.

1:41  Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.

1:42  Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).

1:43  Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).

1:44  Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟

1:45  Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.

1:46  Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟

1:47  Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟

1:48  Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟

1:49  Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟

1:50  Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟

1:51  Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟

Chapter 2

2:1  Og paa den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu Moder var der.

2:2  Men ogsaa Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.

2:3  Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: „De have ikke Vin.‟

2:4  Jesus siger til hende: „Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen.‟

2:5  Hans Moder siger til Tjenerne: „Hvad som han siger eder, det skulle I gøre.‟

2:6  Men der var der efter Jødernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.

2:7  Jesus siger til dem: „Fylder Vandkarrene med Vand;‟ og de fyldte dem indtil det øverste.

2:8  Og han siger til dem: „Øser nu og bærer til Køgemesteren;‟ og de bare det til ham.

2:9  Men da Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det), kalder Køgemesteren paa Brudgommen og siger til ham:

2:10  „Hvert Menneske sætter først den gode Vin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu.‟

2:11  Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og han aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.

2:12  Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.

2:13  Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.

2:14  Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Faar og Duer, og Vekselererne.

2:15  Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, baade Faarene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Smaapenge og væltede Bordene.

2:16  Og han sagde til dem, som solgte Duer: „Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!‟

2:17  Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: „Nidkærheden for dit Hus vil fortære mig.‟

2:18  Da svarede Jøderne og sagde til ham: „Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gør dette?‟

2:19  Jesus svarede og sagde til dem: „Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det.‟

2:20  Da sagde Jøderne: „I seks og fyrretyve Aar er der bygget paa dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?‟

2:21  Men han talte om sit Legemes Tempel.

2:22  Da han saa var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.

2:23  Men da han var i Jerusalem i Paasken paa Højtiden, troede mange paa hans Navn, da de saa hans Tegn, som han gjorde.

2:24  Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,

2:25  og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.

Chapter 3

3:1  Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Raadsherre iblandt Jøderne.

3:2  Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: „Rabbi! vi vide, at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham.‟

3:3  Jesus svarede og sagde til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født paany, kan han ikke se Guds Rige.‟

3:4  Nikodemus siger til ham: „Hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?‟

3:5  Jesus svarede: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige.

3:6  Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Aanden, er Aand.

3:7  Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I maa fødes paany.

3:8  Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes er det med hver den, som er født af Aanden.‟

3:9  Nikodemus svarede og sagde til ham: „Hvorledes kan dette ske?‟

3:10  Jesus svarede og sagde til ham: „Er du Israels Lærer og forstaar ikke dette?

3:11  Sandelig, sandelig, siger jeg dig, vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.

3:12  Naar jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, naar jeg siger eder de himmelske?

3:13  Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.

3:14  Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, saaledes bør Menneskesønnen ophøjes,

3:15  for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.

3:16  Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

3:17  Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.

3:18  Den, som tror paa ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns Navn.

3:19  Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.

3:20  Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.

3:21  Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger maa blive aabenbare; thi de ere gjorte i Gud.‟

3:22  Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.

3:23  Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.

3:24  Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.

3:25  Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om Renselse.

3:26  Og de kom til Johannes og sagde til ham: „Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.‟

3:27  Johannes svarede og sagde: „Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.

3:28  I ere selv mine Vidner paa, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.

3:29  Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som staar og hører paa ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Saa er da denne min Glæde bleven fuldkommen.

3:30  Han bør vokse, men jeg forringes.

3:31  Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.

3:32  Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.

3:33  Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.

3:34  Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Aanden efter Maal.

3:35  Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand.

3:36  Den, som tror paa Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.‟

Chapter 4

4:1  Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes

4:2  (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):

4:3  da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.

4:4  Men han maatte rejse igennem Samaria.

4:5  Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.

4:6  Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.

4:7  En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!‟

4:8  Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.

4:9  Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?‟ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.

4:10  Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.‟

4:11  Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?

4:12  Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?‟

4:13  Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.

4:14  Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.‟

4:15  Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.‟

4:16  Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!‟

4:17  Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.‟ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.

4:18  Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.‟

4:19  Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.

4:20  Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.‟

4:21  Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

4:22  I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

4:23  Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.

4:24  Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.‟

4:25  Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.‟

4:26  Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.‟

4:27  Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?‟ eller: „Hvorfor taler du med hende?‟

4:28  Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:

4:29  „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?‟

4:30  De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.

4:31  Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!‟

4:32  Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.‟

4:33  Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?‟

4:34  Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.

4:35  Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.

4:36  Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster.

4:37  Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.

4:38  Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.‟

4:39  Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.‟

4:40  Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.

4:41  Og mange flere troede for hans Ords Skyld.

4:42  Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.‟

4:43  Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.

4:44  Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.

4:45  Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.

4:46  Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.

4:47  Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

4:48  Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.‟

4:49  Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.‟

4:50  Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.‟ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

4:51  Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

4:52  Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.‟

4:53  Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;‟ og han troede selv og hele hans Hus.

4:54  Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.

Chapter 5

5:1  Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

5:2  Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

5:3  I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.

5:4  Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]

5:5  Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.

5:6  Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟

5:7  Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟

5:8  Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟

5:9  Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;

5:10  derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟

5:11  Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟

5:12  Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟

5:13  Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.

5:14  Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟

5:15  Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

5:16  Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

5:17  Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟

5:18  Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

5:19  Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.

5:20  Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

5:21  Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.

5:22  Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

5:23  for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

5:24  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet.

5:25  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

5:26  Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.

5:27  Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

5:28  Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

5:29  og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

5:30  Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

5:31  Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

5:32  Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

5:33  I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

5:34  Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

5:35  Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

5:36  Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

5:37  Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,

5:38  og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

5:39  I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig.

5:40  Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

5:41  Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

5:42  men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

5:43  Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

5:44  Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

5:45  Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.

5:46  Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.

5:47  Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟

Chapter 6

6:1  Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.

6:2  Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.

6:3  Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

6:4  Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.

6:5  Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?‟

6:6  Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.

6:7  Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.‟

6:8  En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

6:9  „Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?‟

6:10  Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned;‟ og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.

6:11  Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.

6:12  Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.‟

6:13  Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.

6:14  Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.‟

6:15  Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.

6:16  Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

6:17  Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

6:18  Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

6:19  Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

6:20  Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!‟

6:21  Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

6:22  Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

6:23  (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):

6:24  da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

6:25  Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?‟

6:26  Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.

6:27  Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.‟

6:28  Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?‟

6:29  Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.‟

6:30  Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?

6:31  Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.‟

6:32  Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.

6:33  Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.‟

6:34  Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!‟

6:35  Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.

6:36  Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.

6:37  Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.

6:38  Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

6:39  Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.

6:40  Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.‟

6:41  Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,‟

6:42  og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?‟

6:43  Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!

6:44  Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

6:45  Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.‟ Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.

6:46  Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.

6:47  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv.

6:48  Jeg er Livets Brød.

6:49  Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.

6:50  Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.

6:51  Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.‟

6:52  Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?‟

6:53  Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

6:54  Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

6:55  Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.

6:56  Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

6:57  Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.

6:58  Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.‟

6:59  Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

6:60  Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?‟

6:61  Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?

6:62  Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?

6:63  Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.

6:64  Men der er nogle af eder, som ikke tro.‟ Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.

6:65  Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.‟

6:66  Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

6:67  Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?‟

6:68  Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord;

6:69  og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.‟

6:70  Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?‟

6:71  Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.

Chapter 7

7:1  Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.

7:2  Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.

7:3  Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.

7:4  Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟

7:5  Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.

7:6  Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.

7:7  Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

7:8  Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟

7:9  Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

7:10  Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.

7:11  Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟

7:12  Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand;‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟

7:13  Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

7:14  Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.

7:15  Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟

7:16  Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.

7:17  Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.

7:18  Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.

7:19  Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟

7:20  Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟

7:21  Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.

7:22  Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.

7:23  Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?

7:24  Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟

7:25  Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?

7:26  Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?

7:27  Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟

7:28  Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.

7:29  Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟

7:30  De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.

7:31  Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟

7:32  Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.

7:33  Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.

7:34  I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟

7:35  Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

7:36  Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟

7:37  Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!

7:38  Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟

7:39  Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

7:40  Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟

7:41  Andre sagde: „Dette er Kristus;‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?

7:42  Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟

7:43  Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.

7:44  Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.

7:45  Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟

7:46  Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟

7:47  Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?

7:48  Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?

7:49  Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟

7:50  Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:

7:51  „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟

7:52  De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟

7:53  [Og de gik hver til sit Hus.]

Chapter 8

8:1  [Men Jesus gik til Oliebjerget.

8:2  Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

8:3  Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.

8:4  Og de sige til ham: „Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.

8:5  Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?‟

8:6  Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.

8:7  Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!‟

8:8  Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.

8:9  Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.

8:10  Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: „Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?‟

8:11  Men hun sagde: „Herre! ingen.‟ Da sagde Jesus: „Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!‟]

8:12  Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.‟

8:13  Da sagde Farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.‟

8:14  Jesus svarede og sagde til dem: „Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.

8:15  I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.

8:16  Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

8:17  Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

8:18  Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.‟

8:19  Derfor sagde de til ham: „Hvor er din Fader?‟ Jesus svarede: „I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.‟

8:20  Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.

8:21  Da sagde han atter til dem: „Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.‟

8:22  Da sagde Jøderne: „Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?‟

8:23  Og han sagde til dem: „I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

8:24  Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.‟

8:25  De sagde da til ham: „Hvem er du?‟ Og Jesus sagde til dem: „Just det, som jeg siger eder.

8:26  Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.‟

8:27  De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.

8:28  Da sagde Jesus til dem: „Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.

8:29  Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg gør altid det, som er ham til Behag.‟

8:30  Da han talte dette, troede mange paa ham.

8:31  Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

8:32  og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.‟

8:33  De svarede ham: „Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?‟

8:34  Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.

8:35  Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.

8:36  Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

8:37  Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.

8:38  Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.‟

8:39  De svarede og sagde til ham: „Vor Fader er Abraham.‟ Jesus sagde til dem: „Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.

8:40  Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.

8:41  I gøre eders Faders Gerninger.‟ De sagde da til ham: „Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.‟

8:42  Jesus sagde til dem: „Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.

8:43  Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.

8:44  I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

8:45  Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.

8:46  Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?

8:47  Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.‟

8:48  Jøderne svarede og sagde til ham: „Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?‟

8:49  Jesus svarede: „Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.

8:50  Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.

8:51  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.‟

8:52  Jøderne sagde til ham: „Nu vide vi, at du er besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden.

8:53  Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?‟

8:54  Jesus svarede: „Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.

8:55  Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: „Jeg kender ham ikke,‟ da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.

8:56  Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.‟

8:57  Da sagde Jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?‟

8:58  Jesus sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.‟

8:59  Saa toge de Stene for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

Chapter 9

9:1  Og da han gik forbi, saa han et Menneske, som var blindt fra Fødselen.

9:2  Og hans Disciple spurgte ham og sagde: „Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forældre, saa han skulde fødes blind?‟

9:3  Jesus svarede: „Hverken han eller hans Forældre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle aabenbares paa ham.

9:4  Jeg maa gøre hans Gerninger, som sendte mig, saa længe det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.

9:5  Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.‟

9:6  Da han havde sagt dette, spyttede han paa Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet paa hans Øjne.

9:7  Og han sagde til ham: „Gaa hen, to dig i Dammen Siloam‟ (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage.

9:8  Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: „Er det ikke ham, som sad og tiggede?‟

9:9  Nogle sagde: „Det er ham;‟ men andre sagde: „Nej, han ligner ham.‟ Han selv sagde: „Det er mig.‟

9:10  Da sagde de til ham: „Hvorledes bleve dine Øjne aabnede?‟

9:11  Han svarede: „En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det paa mine Øjne og sagde til mig: Gaa hen til Siloam og to dig! Da jeg saa gik hen og toede mig, blev jeg seende.‟

9:12  Da sagde de til ham: „Hvor er han?‟ Han siger: „Det ved jeg ikke.‟

9:13  De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.

9:14  Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og aabnede hans Øjne.

9:15  Atter spurgte nu ogsaa Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: „Han lagde Dynd paa mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg.‟

9:16  Nogle af Farisæerne sagde da: „Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten.‟ Andre sagde: „Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre saadanne Tegn?‟ Og der var Splid imellem dem.

9:17  De sige da atter til den blinde: „Hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine Øjne?‟ Men han sagde: „Han er en Profet.‟

9:18  Saa troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt paa Forældrene til ham, som havde faaet sit Syn.

9:19  Og de spurgte dem og sagde: „Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?‟

9:20  Hans Forældre svarede dem og sagde: „Vi vide, at denne er vor Søn, og at han var født blind.

9:21  Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har aabnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han maa selv tale for sig.‟

9:22  Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.

9:23  Derfor sagde hans Forældre: „Han er gammel nok, spørger ham selv!‟

9:24  Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.‟

9:25  Da svarede han: „Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser.‟

9:26  De sagde da til ham igen: „Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes aabnede han dine Øjne?‟

9:27  Han svarede dem: „Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville ogsaa I blive hans Disciple?‟

9:28  Da udskældte de ham og sagde: „Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.

9:29  Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.‟

9:30  Manden svarede og sagde til dem: „Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har aabnet mine Øjne.

9:31  Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.

9:32  Aldrig er det hørt, at nogen har aabnet Øjnene paa en blindfødt.

9:33  Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre.‟

9:34  De svarede og sagde til ham: „Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?‟ Og de stødte ham ud.

9:35  Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: „Tror du paa Guds Søn?‟

9:36  Han svarede og sagde: „Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro paa ham.‟

9:37  Jesus sagde til ham: „Baade har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det.‟

9:38  Men han sagde: „Jeg tror, Herre!‟ og han kastede sig ned for ham.

9:39  Og Jesus sagde: „Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde.‟

9:40  Nogle af Farisæerne, som vare hos ham, hørte dette, og de sagde til ham: „Mon ogsaa vi ere blinde?‟

9:41  Jesus sagde til dem: „Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver.‟

Chapter 10

10:1  „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.

10:2  Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.

10:3  For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.

10:4  Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.

10:5  Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟

10:6  Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.

10:7  Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.

10:8  Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.

10:9  Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.

10:10  Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

10:11  Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.

10:12  Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,

10:13  fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.

10:14  Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,

10:15  ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.

10:16  Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

10:17  Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.

10:18  Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟

10:19  Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.

10:20  Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟

10:21  Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟

10:22  Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;

10:23  og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.

10:24  Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟

10:25  Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;

10:26  men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.

10:27  Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

10:28  og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Haand.

10:29  Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.

10:30  Jeg og Faderen, vi ere eet.‟

10:31  Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.

10:32  Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟

10:33  Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟

10:34  Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

10:35  Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

10:36  sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

10:37  Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!

10:38  Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟

10:39  De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.

10:40  Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

10:41  Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟

10:42  Og mange troede paa ham der.

Chapter 11

11:1  Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

11:2  Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.

11:3  Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟

11:4  Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟

11:5  Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

11:6  Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.

11:7  Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟

11:8  Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟

11:9  Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

11:10  Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟

11:11  Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟

11:12  Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟

11:13  Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

11:14  Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!

11:15  Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟

11:16  Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟

11:17  Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

11:18  Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.

11:19  Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

11:20  Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

11:21  Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

11:22  Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟

11:23  Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟

11:24  Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟

11:25  Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.

11:26  Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?‟

11:27  Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟

11:28  Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟

11:29  Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

11:30  Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

11:31  Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

11:32  Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟

11:33  Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:

11:34  „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟

11:35  Jesus græd.

11:36  Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟

11:37  Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟

11:38  Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.

11:39  Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟

11:40  Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟

11:41  Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

11:42  Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟

11:43  Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟

11:44  Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟

11:45  Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;

11:46  men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

11:47  Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

11:48  Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟

11:49  Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:

11:50  „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟

11:51  Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;

11:52  og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

11:53  Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.

11:54  Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

11:55  Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.

11:56  Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟

11:57  Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.

Chapter 12

12:1  Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.

12:2  Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.

12:3  Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.

12:4  Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:

12:5  „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟

12:6  Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.

12:7  Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!

12:8  De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟

12:9  En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.

12:10  Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;

12:11  thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.

12:12  Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

12:13  toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟

12:14  Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:

12:15  „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟

12:16  Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

12:17  Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.

12:18  Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

12:19  Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟

12:20  Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.

12:21  Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟

12:22  Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.

12:23  Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.

12:24  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.

12:25  Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.

12:26  Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.

12:27  Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

12:28  Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟

12:29  Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟

12:30  Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.

12:31  Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,

12:32  og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟

12:33  Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.

12:34  Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟

12:35  Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.

12:36  Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.

12:37  Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,

12:38  for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟

12:39  Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:

12:40  „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟

12:41  Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.

12:42  Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;

12:43  thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.

12:44  Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,

12:45  og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.

12:46  Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.

12:47  Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.

12:48  Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.

12:49  Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

12:50  Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altsaa, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen har sagt mig.‟

Chapter 13

13:1  Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.

13:2  Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;

13:3  da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:

13:4  saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.

13:5  Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.

13:6  Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?‟

13:7  Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.‟

13:8  Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.‟ Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.‟

13:9  Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.‟

13:10  Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.‟

13:11  Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.‟

13:12  Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?

13:13  I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.

13:14  Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.

13:15  Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.

13:16  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.

13:17  Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.

13:18  Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.

13:19  Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.

13:20  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.‟

13:21  Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟

13:22  Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.

13:23  Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.

13:24  Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?‟

13:25  Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?‟

13:26  Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.‟ Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.

13:27  Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!‟

13:28  Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.

13:29  Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;‟ eller at han skulde give noget til de fattige.

13:30  Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.

13:31  Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.

13:32  Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.

13:33  Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,‟ siger jeg nu ogsaa til eder.

13:34  Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.

13:35  Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.‟

13:36  Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?‟ Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.‟

13:37  Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.‟

13:38  Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.‟

Chapter 14

14:1  „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

14:2  I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.

14:3  Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.

14:4  Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.‟

14:5  Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?‟

14:6  Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.

14:7  Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.‟

14:8  Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.‟

14:9  Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?

14:10  Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.

14:11  Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!

14:12  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,

14:13  og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.

14:14  Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.

14:15  Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!

14:16  Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig,

14:17  den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.

14:18  Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

14:19  Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.

14:20  Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.

14:21  Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.‟

14:22  Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?‟

14:23  Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.

14:24  Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

14:25  Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.

14:26  Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.

14:27  Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

14:28  I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.

14:29  Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.

14:30  Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;

14:31  men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!‟

Chapter 15

15:1  „Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaardsmanden.

15:2  Hver Gren paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

15:3  I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.

15:4  Bliver i mig, da bliver ogsaa jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saaledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.

15:5  Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

15:6  Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.

15:7  Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.

15:8  Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

15:9  Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!

15:10  Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

15:11  Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

15:12  Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

15:13  Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.

15:14  I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.

15:15  Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.

15:16  I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gaa hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.

15:17  Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

15:18  Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.

15:19  Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.

15:20  Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogsaa holde eders.

15:21  Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.

15:22  Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.

15:23  Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.

15:24  Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet baade mig og min Fader.

15:25  Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, maa opfyldes: De hadede mig uforskyldt.

15:26  Men naar Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Aand, som udgaar fra Faderen, da skal han vidne om mig.

15:27  Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.‟

Chapter 16

16:1  „Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.

16:2  De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slaar eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.

16:3  Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig.

16:4  Men dette har jeg talt til eder, for at I, naar Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

16:5  Men nu gaar jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaar du hen?

16:6  Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.

16:7  Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaar bort, thi gaar jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men gaar jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.

16:8  Og naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.

16:9  Om Synd, fordi de ikke tro paa mig;

16:10  men om Retfærdighed, fordi jeg gaar til min Fader, og I se mig ikke længere;

16:11  men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.

16:12  Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.

16:13  Men naar han, Sandhedens Aand, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.

16:14  Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.

16:15  Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.

16:16  Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig.‟

16:17  Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: „Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gaar hen til Faderen?‟

16:18  De sagde altsaa: „Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstaa ikke, hvad han taler.‟

16:19  Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: „I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig.

16:20  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.

16:21  Naar Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.

16:22  Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.

16:23  Og paa den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn.

16:24  Hidindtil have I ikke bedet om noget i mit Navn; beder, og I skulle faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen.

16:25  Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.

16:26  Paa den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;

16:27  thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgaaet fra Gud.

16:28  Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og gaar til Faderen.‟

16:29  Hans Disciple sige til ham: „Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.

16:30  Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desaarsag tro vi, at du er udgaaet fra Gud.‟

16:31  Jesus svarede dem: „Nu tro I!

16:32  Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.

16:33  Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.‟

Chapter 17

17:1  Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: „Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen maa herliggøre dig,

17:2  ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.

17:3  Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.

17:4  Jeg har herliggjort dig paa Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.

17:5  Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.

17:6  Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem, og de have holdt dit Ord.

17:7  Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.

17:8  Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.

17:9  Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.

17:10  Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.

17:11  Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.

17:12  Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.

17:13  Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.

17:14  Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

17:15  Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.

17:16  De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

17:17  Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.

17:18  Ligesom du har udsendt mig til Verden, saa har ogsaa jeg udsendt dem til Verden.

17:19  Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i Sandheden.

17:20  Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig,

17:21  at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.

17:22  Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,

17:23  jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.

17:24  Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.

17:25  Retfærdige Fader! — og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.

17:26  Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.‟

Chapter 18

18:1  Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over Kedrons Bæk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med sine Disciple.

18:2  Men ogsaa Judas, som forraadte ham, kendte Stedet; thi Jesus samledes ofte der med sine Disciple.

18:3  Saa tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepræsterne og Farisæerne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Vaaben.

18:4  Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: „Hvem lede I efter?‟

18:5  De svarede ham: „Jesus af Nazareth.‟ Jesus siger til dem: „Det er mig.‟ Men ogsaa Judas, som forraadte ham, stod hos dem.

18:6  Som han da sagde til dem: „Det er mig,‟ vege de tilbage og faldt til Jorden.

18:7  Han spurgte dem nu atter: „Hvem lede I efter?‟ Men de sagde: „Jesus af Nazareth.‟

18:8  Jesus svarede: „Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaa!‟

18:9  for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: „Jeg mistede ingen af dem, som du har givet mig.‟

18:10  Simon Peter, som havde et Sværd, drog det nu og slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre. Men Tjeneren hed Malkus.

18:11  Da sagde Jesus til Peter: „Stik dit Sværd i Skeden! Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?‟

18:12  Vagtafdelingen og Krigsøversten og Jødernes Svende grebe da Jesus og bandt ham.

18:13  Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar.

18:14  Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske døde for Folket.

18:15  Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den Discipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus i Ypperstepræstens Gaard.

18:16  Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogtersken og førte Peter ind.

18:17  Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: „Er ogsaa du af dette Menneskes Disciple?‟ Han siger: „Nej, jeg er ikke.‟

18:18  Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogsaa Peter stod hos dem og varmede sig.

18:19  Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans Lære.

18:20  Jesus svarede ham: „Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jøderne komme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.

18:21  Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talte til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt.‟

18:22  Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stod hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: „Svarer du Ypperstepræsten saaledes?‟

18:23  Jesus svarede ham: „Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt; men har jeg talt ret, hvorfor slaar du mig da?‟

18:24  Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas.

18:25  Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: „Er ogsaa du af hans Disciple?‟ Han nægtede det og sagde: „Nej, jeg er ikke.‟

18:26  En af Ypperstepræstens Tjenere, som var en Frænde af ham, hvis Øre Peter havde afhugget, siger: „Saa jeg dig ikke i Haven med ham?‟

18:27  Da nægtede Peter det atter, og straks galede Hanen.

18:28  De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men det var aarle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kunde spise Paaske.

18:29  Pilatus gik da ud til dem, og han siger: „Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?‟

18:30  De svarede og sagde til ham: „Var han ikke en Ugerningsmand, da havde vi ikke overgivet ham til dig.‟

18:31  Da sagde Pilatus til dem: „Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov!‟ Da sagde Jøderne til ham: „Det er os ikke tilladt at aflive nogen;‟

18:32  for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Død han skulde dø.

18:33  Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte paa Jesus og sagde til ham: „Er du Jødernes Konge?‟

18:34  Jesus svarede: „Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?‟

18:35  Pilatus svarede: „Mon jeg er en Jøde? dit Folk og Ypperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?‟

18:36  Jesus svarede: „Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf.‟

18:37  Da sagde Pilatus til ham: „Du er altsaa dog en Konge?‟ Jesus svarede: „Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.‟

18:38  Pilatus siger til ham: „Hvad er Sandhed?‟ Og da han havde sagt dette, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: „Jeg finder ingen Skyld hos ham.

18:39  Men I have den Skik, at jeg løslader eder en om Paasken; ville I da, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?‟

18:40  Da raabte de alle igen og sagde: „Ikke ham, men Barabbas;‟ og Barabbas var en Røver.

Chapter 19

19:1  Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.

19:2  Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og sagde:

19:3  „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟ og de sloge ham i Ansigtet.

19:4  Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: „Se, jeg fører ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham.‟

19:5  Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen paa. Og han siger til dem: „Se, hvilket Menneske!‟

19:6  Da nu Ypperstepræsterne og Svendene saa ham, raabte de og sagde: „Korsfæst! korsfæst!‟ Pilatus siger til dem: „Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.‟

19:7  Jøderne svarede ham: „Vi have en Lov, og efter denne Lov er han skyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn.‟

19:8  Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange.

19:9  Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: „Hvorfra er du?‟ Men Jesus gav ham intet Svar.

19:10  Pilatus siger da til ham: „Taler du ikke til mig? Ved du ikke, at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til at korsfæste dig?‟

19:11  Jesus svarede: „Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, større Synd.‟

19:12  Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne raabte og sagde: „Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren.‟

19:13  Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig paa Dommersædet, paa det Sted, som kaldes Stenlagt, men paa Hebraisk Gabbatha;

19:14  men det var Beredelsens Dag i Paasken, ved den sjette Time. Og han siger til Jøderne: „Se, eders Konge!‟

19:15  De raabte nu: „Bort, bort med ham! korsfæst ham!‟ Pilatus siger til dem: „Skal jeg korsfæste eders Konge?‟ Ypperstepræsterne svarede: „Vi have ingen Konge uden Kejseren.‟

19:16  Saa overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nu Jesus;

19:17  og han bar selv sit Kors og gik ud til det saakaldte „Hovedskalsted‟, som hedder paa Hebraisk Golgatha,

19:18  hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en paa hver Side, men Jesus midt imellem.

19:19  Men Pilatus havde ogsaa skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: „Jesus af Nazareth, Jødernes Konge.‟

19:20  Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven paa Hebraisk, Latin og Græsk.

19:21  Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: „Skriv ikke: Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge.‟

19:22  Pilatus svarede: „Hvad jeg skrev, det skrev jeg.‟

19:23  Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igennem.

19:24  Da sagde de til hverandre: „Lader os ikke sønderskære den, men kaste Lod om den, hvis den skal være;‟ for at Skriften skulde opfyldes, som siger: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟ Dette gjorde da Stridsmændene.

19:25  Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.

19:26  Da Jesus nu saa sin Moder og den Discipel, han elskede, staa hos, siger han til sin Moder: „Kvinde! se, det er din Søn.‟

19:27  Derefter siger han til Discipelen: „Se, det er din Moder.‟ Og fra den Time tog Discipelen hende hjem til sit.

19:28  Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: „Jeg tørster.‟

19:29  Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af Eddike paa en Isopstængel og holdt den til hans Mund.

19:30  Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han: „Det er fuldbragt;‟ og han bøjede Hovedet og opgav Aanden.

19:31  Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene maatte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.

19:32  Da kom Stridsmændene og knuste Benene paa den første og paa den anden, som vare korsfæstede med ham.

19:33  Men da de kom til Jesus og saa, at han allerede var død, knuste de ikke hans Ben.

19:34  Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud.

19:35  Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogsaa I skulle tro.

19:36  Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: „Intet Ben skal sønderbrydes derpaa.‟

19:37  Og atter et andet Skriftord siger: „De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget.‟

19:38  Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt, af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han maatte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme.

19:39  Men ogsaa Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund.

19:40  De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde.

19:41  Men der var paa det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.

19:42  Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelsesdags Skyld, efterdi Graven var nær.

Chapter 20

20:1  Men paa den første Dag i Ugen kommer Maria Magdalene aarle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven.

20:2  Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: „De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.‟

20:3  Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.

20:4  Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.

20:5  Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.

20:6  Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og saa Linklæderne ligge der

20:7  og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.

20:8  Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.

20:9  Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.

20:10  Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.

20:11  Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,

20:12  og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.

20:13  Og de sige til hende: „Kvinde! hvorfor græder du?‟ Hun siger til dem: „Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.‟

20:14  Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.

20:15  Jesus siger til hende: „Kvinde! hvorfor græder du? hvem leder du efter?‟ Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: „Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.‟

20:16  Jesus siger til hende: „Maria!‟ Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: „Rabbuni!‟ hvilket betyder Mester.

20:17  Jesus siger til hende: „Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.‟

20:18  Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: „Jeg har set Herren,‟ og at han havde sagt hende dette.

20:19  Da det nu var Aften paa den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: „Fred være med eder!‟

20:20  Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Saa bleve Disciplene glade, da de saa Herren.

20:21  Jesus sagde da atter til dem: „Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.‟

20:22  Og da han havde sagt dette, aandede han paa dem, og han siger til dem: „Modtager den Helligaand!

20:23  Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet.‟

20:24  Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.

20:25  De andre Disciple sagde da til ham: „Vi have set Herren.‟ Men han sagde til dem: „Uden jeg faar set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde tro.‟

20:26  Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: „Fred være med eder!‟

20:27  Derefter siger han til Thomas: „Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!‟

20:28  Thomas svarede og sagde til ham: „Min Herre og min Gud!‟

20:29  Jesus siger til ham: „Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet.‟ —

20:30  Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.

20:31  Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, naar I tro, skulle have Livet i hans Navn.

Chapter 21

21:1  Siden aabenbarede Jesus sig atter for Disciplene ved Tiberias-Søen; men han aabenbarede sig saaledes.

21:2  Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael fra Kana i Galilæa og Zebedæus's Sønner og to andre af hans Disciple vare sammen.

21:3  Simon Peter siger til dem: „Jeg gaar ud at fiske.‟ De sige til ham: „Ogsaa vi gaa med dig.‟ De gik ud og gik om Bord i Skibet, og den Nat fangede de intet.

21:4  Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Søbredden; dog vidste Disciplene ikke, at det var Jesus.

21:5  Jesus siger da til dem: „Børnlille! have I noget at spise?‟ De svarede ham: „Nej.‟

21:6  Men han sagde til dem: „Kaster Garnet ud paa højre Side af Skibet, saa skulle I finde.‟ Da kastede de det ud, og de formaaede ikke mere at drage det for Fiskenes Mængde.

21:7  Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: „Det er Herren.‟ Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, bandt han sin Fiskerkjortel om sig (thi han var nøgen), og kastede sig i Søen.

21:8  Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slæbte efter sig Garnet med Fiskene.

21:9  Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derpaa og Brød.

21:10  Jesus siger til dem: „Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede.‟

21:11  Simon Peter steg op og trak Garnet paa Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke.

21:12  Jesus siger til dem: „Kommer og holder Maaltid!‟ Men ingen af Disciplene vovede at spørge ham: „Hvem er du?‟ thi de vidste, at det var Herren.

21:13  Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes ogsaa Fiskene.

21:14  Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus aabenbarede sig for sine Disciple, efter at han var oprejst fra de døde.

21:15  Da de nu havde holdt Maaltid, siger Jesus til Simon Peter: „Simon, Johannes's Søn, elsker du mig mere end disse?‟ Han siger til ham: „Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.‟ Han siger til ham: „Vogt mine Lam!‟

21:16  Han siger atter anden Gang til ham: „Simon, Johannes's Søn, elsker du mig?‟ Han siger til ham: „Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.‟ Han siger til ham: „Vær Hyrde for mine Faar!‟

21:17  Han siger tredje Gang til ham: „Simon, Johannes's Søn, har du mig kær?‟ Peter blev bedrøvet, fordi han tredje Gang sagde til ham: „Har du mig kær?‟ Og han sagde til ham: „Herre! du kender alle Ting, du ved, at jeg har dig kær.‟ Jesus siger til ham: „Vogt mine Faar!

21:18  Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men naar du bliver gammel, skal du udrække dine Hænder, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil.‟

21:19  Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: „Følg mig!‟

21:20  Peter vendte sig og saa den Discipel følge, som Jesus elskede, og som ogsaa laa op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: „Herre! hvem er den, som forraader dig?‟

21:21  Da nu Peter saa ham, siger han til Jesus: „Herre! men hvorledes skal det gaa denne?‟

21:22  Jesus siger til ham: „Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Følg du mig!‟

21:23  Saa kom da dette Ord ud iblandt Brødrene: „Denne Discipel dør ikke;‟ og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde dø, men: „Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?‟

21:24  Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.

21:25  Men der er ogsaa mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom de skulde skrives enkeltvis, mener jeg, at ikke hele Verden kunde rumme de Bøger, som da bleve skrevne.