DaOT1931NT1907 - Deuteronomy

Chapter 1

1:1  Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di-Zahab,

1:2  elleve Dagsrejser fra Horeb, regnet over Se'irs Bjerge til Kadesj-Barnea.

1:3  I det fyrretyvende Aar paa den første Dag i den ellevte Maaned kundgjorde Moses Israeliterne alt, hvad HERREN havde paalagt ham angaaende dem,

1:4  efter at han havde slaaet Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edre'i.

1:5  Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:

1:6  HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: »I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;

1:7  bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, paa Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.

1:8  Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem.«

1:9  Dengang talte jeg til eder og sagde: »Jeg kan ikke ene bære eder.

1:10  HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu saa mange som Stjernerne paa Himmelen —

1:11  maatte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange saa talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder —

1:12  men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?

1:13  Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!«

1:14  Dertil svarede I og sagde: »Det Forslag, du har fremsat, er godt!«

1:15  Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.

1:16  Dengang gav jeg saa eders Dommere det Paabud: »Hold Forhør, naar der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, naar en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;

1:17  vis ingen Personsanseelse for Retten; hør paa den ringeste som paa den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, saa skal jeg holde Forhør i dem!«

1:18  Og dengang gav jeg eder saa Paalæg om alt, hvad I skulde gøre.

1:19  Derpaa brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, saaledes som HERREN vor Gud havde paalagt os. Og vi kom til Kadesj-Barnea.

1:20  Da sagde jeg til eder: »I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.

1:21  Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, saaledes som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!«

1:22  Da kom I alle hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!«

1:23  Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.

1:24  De begav sig paa Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;

1:25  og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: »Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!«

1:26  Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.

1:27  I knurrede i eders Telte og sagde: »Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Haand og lade os gaa til Grunde!

1:28  Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi saa endog Efterkommere af Anakiterne der!«

1:29  Men jeg sagde til eder: »Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!

1:30  HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I saa, han gjorde det for eder i Ægypten

1:31  og i Ørkenen, hvor du saa, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I naaede hertil!«

1:32  Men alligevel troede I ikke paa HERREN eders Gud,

1:33  skønt han vandrede foran eder paa Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gaa, og om Dagen i Skyen.

1:34  Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:

1:35  »Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal faa det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,

1:36  undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal faa det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betraadt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!«

1:37  Ogsaa paa mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: »Heller ikke du skal komme derind!

1:38  Josua, Nuns Søn, der staar i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje.«

1:39  Og dets smaa Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel paa godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.

1:40  I selv derimod skal vende om og begive eder paa Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!«

1:41  Da svarede I og sagde til mig: »Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!« Og alle iførte I eder eders Vaaben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.

1:42  Men HERREN sagde til mig: »Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slaaet af eders Fjender!«

1:43  Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENS Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.

1:44  Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Se'ir til Horma.

1:45  Da I saa kom tilbage, græd I for HERRENS Aasyn; men HERREN vilde ikke høre eder og laane eder Øre.

1:46  Saa blev I hele den lange Tid i Kadesj.

Chapter 2

2:1  Saa vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde Hav, saaledes som HERREN havde paalagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Se'irs Bjerge.

2:2  Da sagde HERREN til mig:

2:3  »Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord!

2:4  Men byd Folket og sig: Naar I nu drager igennem eders Brødres, Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Se'ir, og de bliver bange for eder, saa skal I tage eder vel i Vare

2:5  for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder saa meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Se'irs Bjerge i Arv og Eje.

2:6  Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, ogsaa Vand at drikke skal I købe af dem for Penge;

2:7  thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig paa din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve Aar har HERREN din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget.«

2:8  Derpaa drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; saa drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.

2:9  Og HERREN sagde til mig: »Du maa ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.

2:10  (Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne;

2:11  ogsaa de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter.

2:12  I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem.)

2:13  Bryd nu op og gaa over Zeredbækken!« Saa gik vi over Zeredbækken.

2:14  Der var gaaet otte og tredive Aar fra vort Opbrud fra Kadesj-Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af vaabenføre Mænd var uddød af Lejren, saaledes som HERREN havde svoret dem;

2:15  ogsaa HERRENS Haand havde været imod dem, saa de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.

2:16  Men da alle vaabenføre Mænd var uddøde af Folket,

2:17  talede HERREN til mig og sagde:

2:18  Naar du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,

2:19  og saaledes naar hen til Ammoniterne, saa maa du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Børn i Eje.

2:20  (Ogsaa det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.

2:21  Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne. Men HERREN udryddede dem foran dem, saa de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted,

2:22  ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, saa de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i Dag.

2:23  Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted).

2:24  Bryd nu op og gaa over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Haand; giv dig kun til at drive ham bort og føre Krig med ham!

2:25  Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig!

2:26  Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:

2:27  »Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at bøje af til højre eller venstre.

2:28  Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at maatte drage igennem til Fods,

2:29  saaledes som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!«

2:30  Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte haardt for at give ham i din Haand, som det nu er sket.

2:31  Derpaa sagde HERREN til mig: »Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!«

2:32  Saa rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza;

2:33  og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Sønner og alle hans Krigere.

2:34  Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band paa Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;

2:35  kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede Byer.

2:36  Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud gav dem alle i vor Magt.

2:37  Men paa Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, saaledes som HERREN vor Gud havde paabudt.

Chapter 3

3:1  Derpaa brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edre'i.

3:2  Da sagde HERREN til mig: »Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham i din Haand tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon.«

3:3  Saa gav HERREN vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alle hans Krigere i vor Haand, og vi slog ham, saa ikke en eneste undslap.

3:4  Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan,

3:5  lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslaaer, foruden de mange aabne Byer;

3:6  og vi lagde Band paa dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band paa Mænd, Kvinder og Børn;

3:7  men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som Bytte.

3:8  Saaledes erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget —

3:9  Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir —

3:10  alle Byerne paa Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til Salka og Edre'i, Byer i Kong Ogs Rige i Basan.

3:11  (Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, staar jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Maal.)

3:12  Saaledes tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;

3:13  men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man kalder Refaiterland.)

3:14  Manasses Søn Ja'ir erobrede hele Landskabet Argob indtil Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.

3:15  Og Makir gav jeg Gilead;

3:16  og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Grænse,

3:17  og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til Araba— eller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.

3:18  Dengang gav jeg eder følgende Paabud: »HERREN eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, saa mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israeliterne —

3:19  kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder —

3:20  indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de ogsaa faar taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsides Jordan; saa kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!«

3:21  Og Josua gav jeg dengang følgende Paabud: »Du har med egne Øjne set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger; saaledes vil HERREN ogsaa gøre ved alle de Riger, du drager over til.

3:22  Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv kæmpe for eder!«

3:23  Og dengang bad jeg saaledes til HERREN:

3:24  »Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din stærke Haand! Thi hvem er den Gud i Himmelen og paa Jorden, der kan gøre saadanne Gerninger og Storværker som du?

3:25  Lad mig da faa Lov at drage over og se det herlige Land hinsides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!«

3:26  Men HERREN var vred paa mig for eders Skyld og hørte mig ikke, men han sagde til mig: »Lad det være nok, tal ikke mere til mig om den Sag;

3:27  men stig op paa Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan dernede;

3:28  men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje.«

3:29  Saa blev vi i Dalen lige over for Bet-Peor.

Chapter 4

4:1  Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN, eders Fædres Gud, vil give eder.

4:2  I maa hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg paalægger eder.

4:3  I har med egne Øjne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al-Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al-Peor, udryddede HERREN din Gud af din Midte.

4:4  Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag.

4:5  Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, saaledes som HERREN min Gud har paalagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse;

4:6  hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Naar de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: »Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!«

4:7  Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, saaledes som HERREN vor Gud gør det, naar vi kalder paa ham;

4:8  og hvor er der vel et stort Folk, der har saa retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?

4:9  Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare paa dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, saa længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom.

4:10  Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds Aasyn ved Horeb, da HERREN sagde til mig: »Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine Ord, saa de kan lære at frygte mig, saa længe de lever paa Jorden, og lære deres Sønner det samme!«

4:11  Da traadte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hyllet i Mørke, Skyer og Mulm;

4:12  og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene, men nogen Skikkelse saa I ikke, kun en Røst fornam I.

4:13  Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem paa to Stentavler.

4:14  Og mig bød HERREN dengang at lære eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.

4:15  Eftersom I ikke saa nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til eder paa Horeb ud fra Ilden, saa vogt eder nu omhyggeligt for

4:16  at handle saa ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand eller en Kvinde

4:17  eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever paa Jorden, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen,

4:18  eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber paa Jorden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;

4:19  og naar du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Maanen og Stjernerne, hele Himmelens Hær, saa vogt dig for at lade dig forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;

4:20  men eder tog HERREN og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er.

4:21  Men HERREN blev vred paa mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din Gud vil give dig i Eje,

4:22  thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.

4:23  Saa vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig.

4:24  Thi HERREN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!

4:25  Naar du faar Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler saa ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i HERREN din Guds Øjne, saa at I fortørner ham,

4:26  saa kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder paa, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Besiddelse; I skal ikke faa noget langt Liv der, men visselig gaa til Grunde;

4:27  og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle faa af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder hen iblandt.

4:28  Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte!

4:29  Der skal I saa søge HERREN din Gud, og du skal finde ham, naar du søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl.

4:30  I de kommende Dage, naar du er i Nød, og alle disse Ting kommer over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans Røst.

4:31  Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gaa til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.

4:32  Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget saa stort som dette, eller om dets Lige er hørt.

4:33  Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, saaledes som du hørte det, og levet?

4:34  Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med stærk Haand og udstrakt Arm og store Rædsler, saaledes som du med egne Øjne saa HERREN eders Gud gøre med eder i Ægypten?

4:35  Du fik det at se, for at du skulde vide, at HERREN og ingen anden er Gud.

4:36  Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, og paa Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud fra Ilden.

4:37  Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde

4:38  for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket,

4:39  derfor skal du i Dag vide og lægge dig paa Sinde, at HERREN og ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede paa Jorden.

4:40  Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg paalægger dig i Dag, for at det kan gaa dig og dine Børn efter dig vel, og for at du alle Dage kan leve længe i det Land, HERREN din Gud giver dig!

4:41  Paa den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, paa den østre Side,

4:42  som Tilflugtssteder for Manddrabere, der uforsætligt slaar et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have baaret Nag til ham, for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,

4:43  nemlig Bezer i Ørkenen paa Højsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

4:44  Dette er den Lov, Moses forelagde Israeliterne.

4:45  Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten,

4:46  hinsides Jordan i Dalen lige for Bet-Peor i det Land, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israeliterne havde slaaet, da de drog bort fra Ægypten.

4:47  De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to Amoriterkonger hinsides Jordan, paa den østre Side,

4:48  fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er Hermon,

4:49  tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, paa den østre Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.

Chapter 5

5:1  Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.

5:2  HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.

5:3  Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.

5:4  Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder paa Bjerget ud fra Ilden.

5:5  Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENS Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op paa Bjerget.

5:6  Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

5:7  Du maa ikke have andre Guder end mig.

5:8  Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;

5:9  du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,

5:10  men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

5:11  Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

5:12  Tag Vare paa Hviledagen, saa du holder den hellig, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig!

5:13  I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

5:14  men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.

5:15  Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Haand og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har paalagt dig at fejre Hviledagen!

5:16  Ær din Fader og din Moder, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig, for at du kan faa et langt Liv, og det maa gaa dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.

5:17  Du maa ikke slaa ihjel!

5:18  Du maa ikke bedrive Hor!

5:19  Du maa ikke stjæle!

5:20  Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

5:21  Du maa ikke begære din Næstes Hustru. Du maa ikke attraa din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

5:22  Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling paa Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op paa to Stentavler og gav mig dem.

5:23  Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig

5:24  og sagde: »Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.

5:25  Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre paa HERREN vor Guds Røst, maa vi dø!

5:26  Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?

5:27  Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du saa sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter.«

5:28  Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: »Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;

5:29  gid de alle Dage maa have et saadant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det maa gaa dem og deres Børn vel evindelig.

5:30  Gaa derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;

5:31  men bliv du staaende her hos mig, saa skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!«

5:32  Gør derfor omhyggeligt saaledes, som HERREN eders Gud har paalagt eder, uden at vige til højre eller venstre;

5:33  følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har paalagt eder at gaa, at I kan blive i Live og faa det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!

Chapter 6

6:1  Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HERREN eders Gud har paabudt at lære eder at handle efter i det Land, I skal over og tage i Besiddelse,

6:2  for at du alle dine Levedage maa frygte HERREN din Gud og holde alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din Søn og din Sønnesøn, og faa et langt Liv.

6:3  Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kan gaa dig vel, og for at I maa blive overvættes talrige, saaledes som HERREN, dine Fædres Gud, har forjættet dig, i et Land, der flyder med Mælk og Honning.

6:4  Hør, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.

6:5  Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sjæl og af hele din Styrke.

6:6  Disse Bud, som jeg paalægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte;

6:7  og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, baade naar du sidder i dit Hus, og naar du vandrer paa Vejen, baade naar du lægger dig, og naar du staar op;

6:8  du skal binde dem som et Tegn om din Haand, de skal være som et Erindringsmærke paa din Pande,

6:9  og du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Hus og paa dine Porte.

6:10  Og naar HERREN din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dine Fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget,

6:11  Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Cisterner, som du ikke har udhugget, Vingaarde og Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt,

6:12  vogt dig da for at glemme HERREN, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset;

6:13  HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du sværge!

6:14  I maa ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder,

6:15  thi HERREN din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, saa han udrydder dig af Jorden.

6:16  I maa ikke friste HERREN eders Gud, som I gjorde ved Massa.

6:17  I skal omhyggeligt holde HERREN eders Guds Bud, Vidnesbyrd og Anordninger, som han har paalagt dig;

6:18  og du skal gøre, hvad der er ret og godt i HERRENS Øjne, for at det maa gaa dig vel, og du maa komme ind og faa det herlige Land i Eje, som HERREN tilsvor dine Fædre,

6:19  idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HERREN har sagt!

6:20  Naar din Søn i Fremtiden spørger dig: »Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gav eder?«

6:21  saa skal du svare din Søn saaledes: »Vi var engang Faraos Trælle i Ægypten; men HERREN førte os ud af Ægypten med stærk Haand.

6:22  Og HERREN udførte Tegn og store, ødelæggende Undere paa Ægypten, paa Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne;

6:23  men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore Fædre.

6:24  Dengang paalagde HERREN os at handle efter alle disse Anordninger, idet vi frygter HERREN vor Gud, for at det altid maa gaa os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil er sket.

6:25  Og vi skal staa som retfærdige for HERREN vor Guds Ansigt, naar vi handler efter alle disse Anordninger, saaledes som han har paalagt os!«

Chapter 7

7:1  Naar HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du,

7:2  og naar HERREN din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder dem, saa skal du lægge Band paa dem. Du maa ikke slutte Pagt med dem eller vise dem Skaansel.

7:3  Du maa ikke besvogre dig med dem, du maa hverken give en af deres Sønner din Datter eller tage en af deres Døtre til din Søn;

7:4  thi saa vil de faa din Søn til at falde fra HERREN, saa han dyrker andre Guder, og HERRENS Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast.

7:5  Men saaledes skal I gøre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde, deres Stenstøtter skal I sønderslaa, deres Asjerastøtter skal I omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrænde.

7:6  Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud; dig har HERREN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk paa Jorden.

7:7  Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at HERREN har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle Folk;

7:8  men fordi HERREN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed, han tilsvor eders Fædre, derfor var det, at HERREN med stærk Haand førte eder ud og udløste dig af Trællehuset, af Ægypterkongen Faraos Haand;

7:9  saa skal du vide, at HERREN din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde Slægtled holder fast ved sin Pagt og sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud,

7:10  men bringer Gengældelse over den, der hader ham, saa han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer Gengældelse over ham.

7:11  Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag giver dig!

7:12  Naar I nu hører disse Lovbud og holder dem og handler efter dem, saa skal HERREN din Gud til Løn derfor holde fast ved den Pagt og den Miskundhed, han tilsvor dine Fædre.

7:13  Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, han skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dine Faars Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig!

7:14  Velsignet skal du være fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller Kvinde hos dig skal være ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvæg;

7:15  og HERREN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af Ægyptens onde Farsoter, som du jo kender, vil han paaføre dig, men han vil lægge dem paa alle dem, der hader dig.

7:16  Og alle de Folk, som HERREN din Gud giver dig, skal du fortære uden Skaansel; du maa ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive en Snare for dig.

7:17  Og skulde du sige ved dig selv: »Disse Folk er større end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?«

7:18  saa frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Farao og hele Ægypten,

7:19  de store Prøvelser, du selv saa, Tegnene og Underne, den stærke Haand og den udstrakte Arm, hvormed HERREN din Gud førte dig ud; saaledes vil HERREN din Gud gøre ved alle de Folkeslag, du frygter for.

7:20  Ja, ogsaa Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indtil de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.

7:21  Vær ikke bange for dem, thi HERREN din Gud er i din Midte, en stor og frygtelig Gud.

7:22  HERREN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort foran dig. Det gaar ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi saa bliver Markens vilde Dyr dig for talrige.

7:23  Men HERREN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal slaa dem med stor Rædsel, indtil de er udryddet.

7:24  Og han skal give deres Konger i din Haand, og du skal udrydde deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for dig, til du har udryddet dem.

7:25  Deres Gudebilleder skal I opbrænde; du maa ikke lade dig friste til at tage Sølvet eller Guldet paa dem, for at du ikke skal lokkes i en Snare derved, thi det er HERREN din Gud en Vederstyggelighed,

7:26  og du maa ikke føre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nære Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!

Chapter 8

8:1  Alle de Bud, jeg i Dag paalægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I maa blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders Fædre.

8:2  Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve Aar har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig paa Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.

8:3  Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig saa Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgaar af HERRENS Mund, lever Mennesket.

8:4  Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen paa dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve Aar:

8:5  Saa vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en Mand optugter sin Søn.

8:6  Og hold HERREN din Guds Bud, saa du vandrer paa hans Veje og frygter ham.

8:7  Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem paa Bjerg og Dal,

8:8  et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning,

8:9  et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.

8:10  Men naar du saa spiser dig mæt, skal du love HERREN din Gud for det herlige Land, han gav dig.

8:11  Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, saa du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig.

8:12  Naar du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem,

8:13  og dit Hornkvæg og Smaakvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges,

8:14  lad saa ikke dit Hjerte blive hovmodigt, saa du glemmer HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,

8:15  ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthaarde Klippe,

8:16  ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig!

8:17  Og sig ikke ved dig selv: »Det er min egen Kraft og min egen Haands Styrke, der har skaffet mig den Rigdom.«

8:18  Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, saaledes som det nu er sket.

8:19  Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, saa vidner jeg for eder i Dag, at I skal gaa til Grunde.

8:20  Som de Folk, HERREN lader gaa til Grunde for eder, skal I gaa til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!

Chapter 9

9:1  Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;

9:2  over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: »Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!«

9:3  Saa skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der gaar foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underkue dem for dig, saa du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, saaledes som HERREN har sagt dig.

9:4  Naar HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk saa ikke: »For min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!« Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!

9:5  Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er paa Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

9:6  Saa vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med haarde Halse!

9:7  Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.

9:8  Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred paa eder, saa han vilde ødelægge eder.

9:9  Da jeg var steget op paa Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,

9:10  og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og paa dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder paa Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.

9:11  Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.

9:12  Og HERREN sagde til mig: »Staa op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!«

9:13  Og HERREN sagde til mig: »Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med haarde Halse;

9:14  lad mig i Fred, saa jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; saa vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!«

9:15  Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;

9:16  og jeg saa, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.

9:17  Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.

9:18  Og derpaa faldt jeg ned for HERRENS Aasyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begaaet, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, saa I fortørnede ham.

9:19  Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte mig ogsaa den Gang!

9:20  Ogsaa paa Aron blev HERREN vred, saa han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg ogsaa i Forbøn for Aron.

9:21  Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

9:22  Ogsaa i Tab'era, Massa og Kibrot-Hatta'ava fortørnede I HERREN.

9:23  Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj-Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke paa ham og adlød ham ikke.

9:24  I har været genstridige mod HERREN, saa længe jeg har kendt eder.

9:25  Saa faldt jeg ned for HERRENS Aasyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,

9:26  og jeg bad til HERREN og sagde: »Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Haand!

9:27  Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt paa dette Folks Halsstarrighed, paa dets Ugudelighed og paa dets Synd,

9:28  for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!

9:29  De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!«

Chapter 10

10:1  Ved denne Tid sagde HERREN til mig: »Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig paa Bjerget; lav dig ogsaa en Ark af Træ!

10:2  Saa vil jeg paa Tavlerne skrive de Ord, der stod paa de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!«

10:3  Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op paa Bjerget med de to Tavler i Haanden.

10:4  Og han skrev paa Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som HERREN havde talt til eder paa Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.

10:5  Saa vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN havde paalagt mig.

10:6  Og Israeliterne drog fra Be'erot-bene-Ja'akan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted.

10:7  Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.

10:8  Paa den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bære HERRENS Pagts Ark og til at staa for HERRENS Aasyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.

10:9  Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.

10:10  Men jeg blev paa Bjerget lige saa længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HERREN bønhørte mig ogsaa denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgøre dig.

10:11  Da sagde HERREN til mig: »Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!«

10:12  Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at du skal frygte HERREN din Gud, saa du vandrer paa alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl,

10:13  saa du holder HERRENS Bud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig, for at det maa gaa dig vel.

10:14  Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er paa den, tilhører HERREN din Gud;

10:15  men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, saa han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.

10:16  Saa omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive!

10:17  Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,

10:18  som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder.

10:19  Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten.

10:20  HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!

10:21  Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set!

10:22  Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!

Chapter 11

11:1  Saa elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:

11:2  jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og udstrakte Arm,

11:3  hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land,

11:4  og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse,

11:5  og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her,

11:6  og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden aabnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i Ledtog med dem, midt iblandt hele Israel!

11:7  Thi med egne Øjne har I set al den Stordaad, HERREN har øvet!

11:8  Saa hold da alle de Bud, jeg i Dag paalægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse,

11:9  og for at I kan faa et langt Liv paa den Jord, HERREN tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

11:10  Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Naar du der havde saaet din Sæd, maatte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;

11:11  nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, naar Regnen falder fra Himmelen,

11:12  et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds Øjne stadig hviler paa, fra Aarets Begyndelse og til dets Slutning.

11:13  Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag paalægger eder, saa I elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl,

11:14  saa vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, baade Tidligregn og Sildigregn, saa du kan høste dit Korn, din Most og din Olie;

11:15  og jeg vil give Græs paa din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt.

11:16  Men vogt eder, at ikke eders Hjerte daares, saa I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem;

11:17  thi da vil HERRENS Vrede blusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, saa der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give eder.

11:18  I skal lægge eder disse mine Ord paa Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Haand og lade dem være et Erindringsmærke paa eders Pande,

11:19  og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, baade naar du sidder i dit Hus, og naar du vandrer paa Vejen, baade naar du lægger dig, og naar du staar op.

11:20  Og du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Hus og paa dine Porte,

11:21  for at I og eders Børn maa leve i det Land, HERREN tilsvor eders Fædre at ville give dem, saa længe Himmelen er over Jorden.

11:22  Thi hvis I vogter vel paa alle disse Bud, som jeg i Dag paalægger eder at holde, saa I elsker HERREN eders Gud og vandrer paa alle hans Veje og hænger fast ved ham,

11:23  saa skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I.

11:24  Hver Plet, eders Fodsaal betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig.

11:25  Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, saaledes som han lovede eder.

11:26  Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,

11:27  Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dag paalægger eder,

11:28  og Forbandelsen, hvis I ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til.

11:29  Og naar HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, saa skal du lægge Velsignelsen paa Garizims Bjerg og Forbandelsen paa Ebals Bjerg.

11:30  De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kana'anæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ.

11:31  Thi I staar jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gaa ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder. Naar I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,

11:32  skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!

Chapter 12

12:1  Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, HERREN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, saa længe I lever paa Jorden.

12:2  I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, paa de høje Bjerge, paa Højene og under alle grønne Træer!

12:3  I skal nedbryde deres Altre og sønderslaa deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert saadant Sted.

12:4  I maa ikke bære eder saaledes ad over for HERREN eders Gud;

12:5  men til det Sted, HERREN eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gaa hen;

12:6  derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Smaakvæg;

12:7  der skal I holde Maaltid for HERREN eders Guds Aasyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad HERREN din Gud velsigner dig med.

12:8  I maa ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt;

12:9  thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HERREN din Gud vil give dig.

12:10  Men naar I er gaaet over Jordan og har fæstet Bo i det Land, HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han faar skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, saa I kan bo trygt,

12:11  da skal det Sted, HERREN eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg paalægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løfteofre, som I lover HERREN;

12:12  og der skal I være glade for HERREN eders Guds Aasyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre.

12:13  Vogt dig for at ofre dine Brændofre paa et hvilket som helst Sted, dit Øje falder paa.

12:14  Men paa det Sted HERREN udvælger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg paalægger dig.

12:15  Derimod maa du, saa meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og rene maa spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.

12:16  Kun Blodet maa I ikke nyde; det skal du lade løbe ud paa Jorden som Vand.

12:17  Men inden dine Porte maa du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Smaakvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser;

12:18  men for HERREN din Guds Aasyn, paa det Sted, HERREN din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for HERREN din Guds Aasyn over alt, hvad du erhverver dig.

12:19  Vogt dig vel for at glemme Leviten, saa længe du lever i dit Land!

12:20  Naar HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da faar Lyst til Kød og siger: »Jeg vil have Kød at spise«, saa spis kun Kød, saa meget du lyster.

12:21  Hvis det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, saa maa du slagte af dit Hornkvæg og Smaakvæg, som HERREN giver dig, saaledes som jeg har paalagt dig, og spise det inden dine Porte, saa meget du lyster.

12:22  Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; baade urene og rene maa spise det.

12:23  Kun maa du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du maa ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.

12:24  Du maa ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud paa Jorden som Vand.

12:25  Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gaa dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.

12:26  Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, HERREN udvælger;

12:27  og du skal bringe dine Brændofre, baade Kødet og Blodet, paa HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses paa HERREN din Guds Alter, men Kødet maa du spise.

12:28  Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag paalægger dig, for at det kan gaa dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds Øjne.

12:29  Naar HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,

12:30  saa vogt dig for at lade dig lokke til at gaa i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angaaende deres Guder, idet du siger: »Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Saaledes vil ogsaa jeg bære mig ad.«

12:31  Saaledes maa du ikke bære dig ad over for HERREN din Gud; thi alt, hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!

12:32  Alt, hvad jeg paalægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du maa hverken lægge noget til eller trække noget fra.

Chapter 13

13:1  Naar en Profet eller en, der har Drømme, opstaar i din Midte og forkynder dig et Tegn eller et Under,

13:2  og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og han samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I ikke før kendte til, og dyrke dem,

13:3  saa maa du ikke høre paa den Profets Tale eller paa den, der har Drømmen; thi HERREN eders Gud sætter eder paa Prøve for at se, om I elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl.

13:4  HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans Bud skal I holde, hans Røst skal I adlyde, ham skal I tjene, og ved ham skal I holde fast.

13:5  Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thi fra HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløste dig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage dig bort fra den Vej, HERREN din Gud bød dig at vandre paa; og du skal udrydde det onde af din Midte.

13:6  Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gaa hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til,

13:7  af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,

13:8  saa maa du ikke føje ham eller høre paa ham; og du maa ikke have Medlidenhed med ham, vise ham Skaansel eller holde Haand over ham,

13:9  men du skal slaa ham ihjel; din Haand skal være den første, der løfter sig imod ham for at slaa ham ihjel, siden alle de andres Haand.

13:10  Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig til Frafald fra HERREN din Gud, der førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

13:11  Og det skal høres i hele Israel, saa de gribes af Frygt og ikke mere øver en saadan Udaad i din Midte!

13:12  Kommer det dig for Øre, at der i en af dine Byer, som HERREN din Gud giver dig at bo i,

13:13  er optraadt Niddinger af din egen Midte, som har forført deres Bysbørn til at gaa hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke før kendte til,

13:14  saa skal du omhyggeligt undersøge, efterforske og udgranske Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig saa, at der er øvet en saadan Vederstyggelighed i din Midte,

13:15  da skal du hugge Indbyggerne i den By ned med Sværdet, idet du lægger Band paa den og alt, hvad der er deri; ogsaa Kvæget der skal du hugge ned med Sværdet.

13:16  Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt paa Torvet, og saa skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op.

13:17  Og intet af det bandlyste maa blive hængende ved din Haand, for at HERREN maa standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed og i sin Barmhjertighed gøre dig mangfoldig, som han tilsvor dine Fædre,

13:18  fordi du adlyder HERREN din Guds Røst, saa du vogter paa alle hans Bud, som jeg i Dag paalægger dig, og gør, hvad der er ret i HERREN din Guds Øjne!

Chapter 14

14:1  HERREN eders Guds Børn er I, derfor maa I ikke indridse Mærker paa eder eller afrage Haaret over Panden for de dødes Skyld.

14:2  Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har HERREN udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk paa Jorden.

14:3  Du maa ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.

14:4  De Dyr, I maa spise, er følgende: Okser, Faar og Geder,

14:5  Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder.

14:6  Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg maa I spise.

14:7  Men følgende maa I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de skal være eder urene;

14:8  ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. Deres Kød maa I ikke spise, og ved deres Aadsler maa I ikke røre.

14:9  Af alt, hvad der lever i Vandet, maa I spise følgende: Alt, hvad der har Finner og Skæl, maa I spise.

14:10  Men intet, der ikke har Finner og Skæl, maa I spise; det skal være eder urent.

14:11  Alle rene Fugle maa I spise.

14:12  Men følgende Fugle maa I ikke spise: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

14:13  Glenten, de forskellige Arter af Falke,

14:14  alle de forskellige Arter af Ravne,

14:15  Strudsen, Takmasfuglen, Maagen, de forskellige Arter af Høge,

14:16  Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,

14:17  Pelikanen, Aadselgribben, Fiskepelikanen,

14:18  Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

14:19  Alt vinget Kryb skal være eder urent og maa ikke spises.

14:20  Men alle rene Fugle maa I spise.

14:21  I maa ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud. Du maa ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

14:22  Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser paa Marken, Aar for Aar;

14:23  og for HERREN din Guds Aasyn, paa det Sted, han udvælger til Bolig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Smaakvæg, for at du kan lære at frygte HERREN din Gud alle Dage.

14:24  Men naar Vejen er dig for lang, saa du ikke kan bringe det derhen, eftersom det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud velsigner dig,

14:25  saa skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,

14:26  og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer, Hornkvæg og Smaakvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for HERREN din Guds Aasyn og være glad sammen med din Husstand.

14:27  Og Leviten inden dine Porte maa du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du.

14:28  Men hver Gang der er gaaet tre Aar, skal du tage al Tienden af din Afgrøde i det Aar og samle den inden dine Porte,

14:29  saa at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at HERREN din Gud maa velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.

Chapter 15

15:1  Hvert syvende Aar skal du holde Friaar.

15:2  Og Friaaret skal holdes saaledes: Enhver, der har en Fordring paa sin Næste, skal give Afkald derpaa; han maa ikke kræve sin Næste og sin Broder, naar et Friaar er udraabt for HERREN.

15:3  Udlændinge maa du kræve; men det, du har til gode hos din Broder, skal du give Afkald paa.

15:4  Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje,

15:5  hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds Røst, saa du omhyggeligt handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag paalægger dig.

15:6  Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal laane ud til mange Folk, men selv skal du ikke laane; og du skal faa Magt over mange Folk, men de skal ikke faa Magt over dig.

15:7  Naar der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, maa du ikke være haardhjertet og lukke din Haand for din fattige Broder;

15:8  men du skal lukke din Haand op for ham og laane ham, hvad han savner og trænger til.

15:9  Vogt dig for, at ikke saadan nedrig Tanke kommer op i dig: »Der er ikke længe til det syvende Aar, Friaaret!« saa du ser med onde Øjne paa din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil han raabe til HERREN over dig, og du vil paadrage dig Synd.

15:10  Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du tager dig for.

15:11  Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig: Du skal villigt lukke din Haand op for din nødlidende og fattige Broder i dit Land.

15:12  Naar en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig til dig, skal han trælle for dig i seks Aar, men i det syvende skal du give ham fri.

15:13  Og naar du giver ham fri, maa du ikke lade ham gaa med tomme Hænder;

15:14  men du skal give ham rigeligt med af dit Smaakvæg og fra din Lo og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du give ham.

15:15  Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i Dag.

15:16  Men hvis han siger til dig: »Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg har faaet Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig«,

15:17  saa skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i Døren, og saa skal han være din Træl for Livstid. Og paa samme Maade skal du bære dig ad med din Trælkvinde.

15:18  Du maa ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit Arbejde i de seks Aar ydet dig det dobbelte af en Daglejers Løn; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

15:19  Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og Smaakvæg, skal du hellige HERREN din Gud; du maa hverken bruge det førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det førstefødte af dine Faar.

15:20  For HERREN din Guds Aasyn skal du sammen med din Husstand fortære det Aar efter Aar paa det Sted, HERREN udvælger.

15:21  Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har en anden slem Lyde, maa du ikke ofre dem til HERREN din Gud.

15:22  Inden dine Port kan du, baade de rene og urene iblandt eder, fortære dem som Gazeller eller Hjorte.

15:23  Kun Blodet maa du ikke nyde; det skal du lade løbe ud paa Jorden som Vand.

Chapter 16

16:1  Tag Vare paa Abib Maaned og hold Paaske for HERREN din Gud; thi i Abib Maaned førte HERREN din Gud dig ved Nattetide ud af Ægypten.

16:2  Og som Paaskeoffer til HERREN din Gud skal du slagte Smaakvæg og Hornkvæg paa det Sted, HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn.

16:3  Du maa ikke spise syret Brød dertil. I syv Dage skal du spise usyret Brød dertil, Trængselsbrød — thi i største Hast drog du ud af Ægypten — for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af Ægypten, saa længe du lever.

16:4  Hele syv Dage maa der ikke findes Surdejg nogetsteds inden for dine Landemærker. Af Kødet, som du slagter om Aftenen den første Dag maa intet ligge Natten over til næste Morgen.

16:5  Du har ingensteds Lov at slagte Paaskeofferet inden dine Porte, som HERREN din Gud giver dig;

16:6  men paa det Sted, HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, der skal du slagte Paaskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, paa det Tidspunkt du drog ud af Ægypten.

16:7  Og du skal koge det og spise det paa det Sted, HERREN din Gud udvælger, og næste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine Boliger.

16:8  I seks Dage skal du spise usyrede Brød, og paa den syvende skal der være festlig Samling for HERREN din Gud, du maa intet Arbejde udføre.

16:9  Syv Uger skal du tælle frem; den Dag du sætter Seglen til Kornet, skal du begynde at tælle.

16:10  Saa skal du fejre Ugefesten for HERREN din Gud med saa mange frivillige Gaver, du vil give, efter som HERREN din Gud velsigner dig.

16:11  Og du skal være glad for HERREN din Guds Aasyn paa det Sted, HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten inden dine Porte, den fremmede, den faderløse og Enken, som bor hos dig.

16:12  Og du skal komme i Hu, at du var Træl i Ægypten, og omhyggeligt holde disse Anordninger.

16:13  Løvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, naar du har indsamlet Udbyttet fra din Tærskeplads og din Perse;

16:14  og du skal være glad paa din Højtid sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte.

16:15  Syv Dage skal du holde Højtid for HERREN din Gud, paa det Sted HERREN udvælger, thi HERREN din Gud vil velsigne dig i alt, hvad du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun være glad.

16:16  Tre Gange om Aaret skal alle af Mandkøn hos dig stedes for HERREN din Guds Aasyn, paa det Sted han udvælger, paa de usyrede Brøds Fest, Ugefesten og Løvhyttefesten; og man maa ikke stedes for HERRENS Aasyn med tomme Hænder;

16:17  men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den Velsignelse, HERREN din Gud giver dig.

16:18  Dommere og Tilsynsmænd skal du indsætte dig overalt inden dine Porte, som HERREN din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer, og de skal dømme Folket paa retfærdig Vis.

16:19  Du maa ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd blinde og forplumrer de retfærdiges Sag.

16:20  Ret, kun Ret skal du stræbe efter, for at du kan leve og beholde det Land, som HERREN din Gud vil give dig.

16:21  Du maa ikke plante dig nogen Asjerastøtte, noget som helst Træ ved Siden af det Alter, du rejser for HERREN din Gud.

16:22  Heller ikke maa du rejse dig nogen Stenstøtte; dem hader HERREN din Gud.

Chapter 17

17:1  Du maa ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Smaakvæg, som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.

17:2  Naar der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gør, hvad der er ondt i HERREN din Guds Øjne, og overtræder hans Pagt,

17:3  idet han gaar hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen, Maanen eller Himmelens hele Hær, hvad jeg ikke har paalagt eder,

17:4  og det bliver dig meldt, saa du faar det at høre, da skal du omhyggeligt undersøge Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig saaledes, at der er øvet en saadan Vederstyggelighed i Israel,

17:5  da skal du føre Manden eller Kvinden, som har øvet denne Udaad, ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde, og stene dem til Døde.

17:6  Paa to eller tre Vidners Udsagn skal Dødsdommen udføres; den maa ikke udføres paa et enkelt Vidnes Udsagn.

17:7  Vidnernes Haand skal først løfte sig imod ham for at slaa ham ihjel, siden alle de andres Haand. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte.

17:8  Naar en Retssag angaaende Blodsudgydelse eller et Ejendomsspørgsmaal eller Legemsskade, naar i det hele en eller anden Retstrætte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du staa op og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,

17:9  og henvende dig til Levitpræsterne og den Dommer, som er der til den Tid, og spørge dem til Raads, saa skal de give dig til Kende, hvorledes der skal dømmes i Sagen.

17:10  Og du skal rette dig efter den Afgørelse, de giver dig til Kende fra det Sted, HERREN udvælger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de lærer dig.

17:11  Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre fra, hvad de giver dig til Kende.

17:12  Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Præsten, som gør Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal dø, og du skal udrydde det onde af Israel.

17:13  Og det skal høres i hele Folket, saa de gribes af Frygt og ikke mere handler formasteligt.

17:14  Naar du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og faar taget det i Besiddelse og fæstet Bo der, og du saa faar den Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre Folk rundt om dig,

17:15  saa maa du kun sætte den Mand til Konge over dig, som HERREN din Gud udvælger. Af dine Brødres Midte skal du tage dig en Konge. En fremmed, der ikke hører til dine Brødre, maa du ikke tage til Konge over dig.

17:16  Kun maa han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til Ægypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt til eder: »I maa ikke mere vende tilbage ad den Vej!«

17:17  Heller ikke maa han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke skal forledes til Frafald, og han maa ikke samle sig Sølv og Guld i Overflod.

17:18  Naar han saa har sat sig paa Tronen, skal han skaffe sig en Afskrift af denne Lov hos Levitpræsterne;

17:19  og han skal have den hos sig og læse i den alle sine Levedage, at han kan lære at frygte HERREN sin Gud, saa han tager Vare paa alle denne Lovs Ord og paa disse Anordninger og holder dem,

17:20  for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brødre eller vige til højre eller venstre fra Budet, at han og hans Sønner i lange Tider maa have Kongemagten i Israel.

Chapter 18

18:1  Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det øvrige Israel, men leve af HERRENS Ildofre og af det, der tilfalder ham.

18:2  Han maa ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; HERREN er hans Arvelod, som han lovede ham.

18:3  Og dette skal være den Ret, Præsterne har Krav paa hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Smaakvæg: Han skal give Præsten Boven, Kæberne og Kallunet.

18:4  Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld af dine Faar skal du give ham.

18:5  Thi ham har HERREN din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, saa at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i HERRENS Navn.

18:6  Naar en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, HERREN udvælger — det staar ham frit for at komme, hvis han vil —

18:7  maa han gøre Præstetjeneste i HERREN sin Guds Navn, lige saa vel som alle hans Brødre, de andre Leviter, der staar for HERRENS Aasyn der.

18:8  De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin Fædrenearv.

18:9  Naar du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, maa du ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder.

18:10  Der maa ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller Datter gaa igennem Ilden, ingen, som driver Spaadomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trolddom,

18:11  ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmaal til Genfærd og Sandsigeraander og henvender sig til de døde;

18:12  thi enhver, der gør sligt, er HERREN vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud driver dem bort foran dig.

18:13  Ustraffelig skal du være for HERREN din Gud.

18:14  Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører paa dem, der tager Varsler og driver Spaadomskunst; men sligt har HERREN din Gud ikke tilladt dig.

18:15  HERREN din Gud vil lade en Profet som mig fremstaa af din Midte, af dine Brødre; ham skal I høre paa.

18:16  Saaledes udbad du dig det jo af HERREN din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: »Lad mig ikke mere høre HERREN min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!«

18:17  Da sagde HERREN til mig: »De har talt rettelig!

18:18  Jeg vil lade en Profet som dig fremstaa for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham!

18:19  Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kræve til Regnskab.

18:20  Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har paalagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal dø!«

18:21  Og hvis du tænker ved dig selv: »Hvorledes skal vi kende det Ord, HERREN ikke har talt?«

18:22  saa vid: Hvad en Profet taler i HERRENS Navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!

Chapter 19

19:1  Naar HERREN din Gud faar udryddet de Folk, hvis Land HERREN din Gud vil give dig, og du faar dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Huse,

19:2  da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje.

19:3  Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landomraade, som HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty derhen.

19:4  Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde Livet, gælder følgende: Naar nogen af Vanvare slaar sin Næste ihjel, uden at han i Forvejen har baaret Nag til ham,

19:5  naar saaledes en gaar med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer, og hans Haand svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer hans Næste, saa han dør, da maa han ty til en af disse Byer og redde Livet,

19:6  for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slaa ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom han ikke i Forvejen havde baaret Nag til ham.

19:7  Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!

19:8  Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine Fædre,

19:9  fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag paalægger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer paa hans Veje alle Dage, saa skal du føje endnu tre Byer til disse tre,

19:10  for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje, saa du paadrager dig Blodskyld.

19:11  Men naar en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig paa Lur efter ham, overfalder ham og slaar ham ihjel, og han saa flygter til en af disse Byer,

19:12  skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og overgive ham i Blodhævnerens Haand, og han skal lade sit Liv.

19:13  Skaan ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det maa gaa dig vel.

19:14  Du maa ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har sat, ved den Arvelod, du faar tildelt i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

19:15  En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod en Mand, naar det angaar Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begaar; kun paa to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgøres.

19:16  Naar et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for Lovbrud,

19:17  skal begge de stridende fremstille sig for HERRENS Aasyn, for de Præster og Dommere, der er til den Tid,

19:18  og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Broder,

19:19  saa skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.

19:20  Naar da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere øve en saadan Udaad i din Midte.

19:21  Du maa ikke vise Skaansel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod!

Chapter 20

20:1  Naar du drager i Krig mod din Fjende og faar Øje paa Heste, Vogne og Krigsfolk, der er talrigere end du selv, skal du ikke blive bange for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han, som førte dig op fra Ægypten.

20:2  Naar I rykker ud til Kamp, skal Præsten træde frem og tale til Folket,

20:3  og han skal sige til dem: »Hør, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem!

20:4  Thi HERREN eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders Fjender og give eder Sejr.«

20:5  Og Tilsynsmændene skal tale saaledes til Folket: »Er der nogen, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, maa han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget.

20:6  Og er der nogen, som har plantet en Vingaard og ikke taget den i Brug, maa han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget.

20:7  Og er der nogen, som har trolovet sig med en Kvinde, men endnu ikke taget hende til Hustru, maa han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han falder i Slaget.«

20:8  Og Tilsynsmændene skal fremdeles tale til Folket og sige: »Er der nogen, som er bange og forsagt, maa han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke hans Brødre skal blive forsagte, som han selv er det!«

20:9  Naar saa Tilsynsmændene er færdige med at tale til Folket, skal der sættes Høvedsmænd i Spidsen for Folket.

20:10  Naar du rykker frem til Angreb paa en By, skal du først tilbyde den Fred.

20:11  Hvis den da tager mod Fredstilbudet og aabner sine Porte for dig, skal alle Folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig.

20:12  Vil den derimod ikke slutte Fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den,

20:13  og naar HERREN din Gud giver den i din Haand, skal du hugge alle af Mandkøn ned med Sværdet.

20:14  Men Kvinderne, Børnene, Kvæget og alt, hvad der er i Byen, alt, hvad der røves i den, maa du tage som Bytte, og du maa gøre dig til gode med det, som røves fra dine Fjender, hvad HERREN din Gud giver dig.

20:15  Saaledes skal du bære dig ad med alle de Byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse Folkeslags Byer her;

20:16  men i disse Folks Byer, som HERREN din Gud giver dig i Eje, maa du ikke lade en eneste Sjæl i Live.

20:17  Paa dem skal du lægge Band, paa Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, som HERREN din Gud har paalagt dig,

20:18  for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres Vederstyggeligheder, som de øver til Ære for deres Guder, saa I forsynder eder mod HERREN eders Gud.

20:19  Naar du ved Belejringen af en By maa holde den indesluttet i lang Tid for at indtage den, maa du ikke ødelægge de Træer, der hører til den, ved at svinge Øksen imod dem; fra dem faar du Føde; dem maa du ikke hugge om; thi mon Markens Træer er Mennesker, at de ogsaa skulde rammes af Belejringen?

20:20  Kun Træer, du ved, ikke bærer spiselig Frugt, maa du ødelægge og fælde for at bygge Belejringsværker mod den By, som er i Krig med dig, til den falder.

Chapter 21

21:1  Naar man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt paa Marken, uden at det vides, hvem der har slaaet ham ihjel,

21:2  da skal dine Ældste og Dommere gaa ud og maale Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.

21:3  Derpaa skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller baaret Aag,

21:4  og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en Dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besaaes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken paa Kvien.

21:5  Saa skal Præsterne, Levis Sønner, træde til — thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENS Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres —

21:6  og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,

21:7  og bekende: »Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!

21:8  Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!« Saa skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.

21:9  Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gaa dig vel, naar du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.

21:10  Naar du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Haand, og du tager Fanger iblandt dem

21:11  og blandt Fangerne faar Øje paa en Kvinde, som ser godt ud, og faar Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,

21:12  da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Haar af, skære sine Negle,

21:13  aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Maanedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Saa kan du gaa ind til hende og ægte hende, saa hun bliver din Hustru.

21:14  Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du maa ikke sælge hende for Penge; du maa ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.

21:15  Naar en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, baade Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,

21:16  saa maa Manden, naar han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.

21:17  Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.

21:18  Naar nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv naar de trygler ham, ikke adlyder dem,

21:19  saa skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der

21:20  og sige til Byens Ældste: »Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt.«

21:21  Derpaa skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.

21:22  Naar en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,

21:23  saa maa hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du maa ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.

Chapter 22

22:1  Naar du ser din Broders Okse eller Faar løbe løse om, maa du ikke undlade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til din Broder.

22:2  Og hvis din Broder ikke bor i Nærheden af dig, eller du ikke ved, hvis Dyret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal være hos dig, indtil din Broder spørger efter det; saa skal du give ham det tilbage.

22:3  Paa samme Maade skal du forholde dig med hans Æsel, med hans Klæder og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, naar du finder det. Du maa ikke undlade at tage dig af det.

22:4  Naar du ser din Broders Okse eller Æsel styrte paa Vejen, maa du ikke undlade at tage dig af dem, men du skal hjælpe ham med at faa dem op.

22:5  En Kvinde maa ikke bære Mandsdragt, og en Mand maa ikke iføre sig Kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.

22:6  Naar du paa din Vej træffer paa en Fuglerede i et Træ eller paa Jorden med Unger eller Æg, og Moderen ligger paa Ungerne eller Æggene, maa du ikke tage Moderen sammen med Ungerne;

22:7  Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det maa gaa dig vel og du maa faa et langt Liv.

22:8  Naar du bygger et nyt Hus, skal du sætte Rækværk om Taget, for at du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder ned derfra.

22:9  Du maa ikke saa to Slags Sæd i din Vingaard, ellers hjemfalder det hele til Helligdommen, baade Sæden, du saaede, og Udbyttet af Vingaarden.

22:10  Du maa ikke pløje med en Okse og et Æsel sammen.

22:11  Du maa ikke bære Tøj, som er vævet baade af Uld og Hør.

22:12  Du skal sætte Kvaster i de fire Hjørner af din Kappe, som du hyller dig i.

22:13  Naar en Mand efter at have ægtet en Kvinde og søgt Samkvem med hende faar Uvilje imod hende

22:14  og siger hende skammelige Ting paa og udspreder ondt Rygte om hende, idet han siger: »Jeg tog denne Kvinde til Ægte, men da jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet paa, at hun var Jomfru!«

22:15  saa skal den unge Kvindes Forældre bringe Jomfrutegnet hen til Byens Ældste i Byporten;

22:16  og Pigens Fader skal sige til de Ældste: »Jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, men han har faaet Uvilje imod hende,

22:17  og nu siger han hende skammelige Ting paa og siger: Jeg har ikke hos din Datter fundet Tegnet paa, at hun var Jomfru! Men her er Jomfrutegnet!« Og dermed skal de brede Klædet ud for Byens Ældste.

22:18  Da skal Byens Ældste tage Manden og revse ham;

22:19  og de skal paalægge ham en Bøde paa hundrede Sekel Sølv og give den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har ikke Lov til at skille sig fra hende, saa længe han lever.

22:20  Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge Kvindes Jomfrutegn ikke findes,

22:21  skal man føre hende hen foran hendes Faders Husdør, og Mændene i hendes By skal stene hende til Døde, fordi hun har begaaet en Udaad i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte.

22:22  Naar en Mand gribes i Samleje med en gift Kvinde, skal de begge dø, baade Manden, der laa hos Kvinden, og Kvinden selv. Saaledes skal du udrydde det onde af Israel.

22:23  Naar en Mand inde i Byen træffer en Jomfru, der er trolovet med en anden, og har Samleje med hende,

22:24  skal I føre dem begge ud til Byens Port og stene dem til Døde, Pigen fordi hun ikke skreg om Hjælp i Byen, og Manden, fordi han krænkede sin Næstes Brud. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte.

22:25  Men hvis Manden træffer den trolovede Pige ude i det fri og tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde Samleje med hende, dø.

22:26  Pigen derimod skal du ikke gøre noget; hun har ikke begaaet nogen Synd, som fortjener Døden; thi dermed er det, som naar en overfalder sin Næste og slaar ham ihjel;

22:27  han traf hende jo ude i det fri, og den trolovede Pige skreg, men ingen kom hende til Hjælp.

22:28  Naar en Mand træffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og tiltvinger sig Samleje med hende, og de gribes paa fersk Gerning,

22:29  skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve Sekel Sølv og tage hende til Ægte, fordi han krænkede hende; og han har ikke Ret til at skille sig fra hende, saa længe han lever.

22:30  Ingen maa ægte sin Faders Hustru eller løfte sin Faders Tæppe.

Chapter 23

23:1  Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENS Forsamling.

23:2  Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HERRENS Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENS Forsamling.

23:3  Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENS Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENS Forsamling,

23:4  fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram-Naharajim, imod dig til at forbande dig;

23:5  men HERREN din Gud vilde ikke høre paa Bileam, og HERREN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud elskede dig.

23:6  Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!

23:7  Derimod maa du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne maa du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land.

23:8  Deres Efterkommere maa have Adgang til HERRENS Forsamling i tredje Led.

23:9  Naar du gaar i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, saa vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt.

23:10  Findes der nogen hos dig, der paa Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gaa uden for Lejren, han maa ikke komme ind i Lejren;

23:11  naar det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og naar Solen gaar ned, maa han atter komme ind i Lejren.

23:12  Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gaa for dig selv;

23:13  og du skal have en Pind i dit Bælte, og naar du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser.

23:14  Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.

23:15  Du maa ikke udlevere en Træl til hans Herre, naar han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig.

23:16  Han maa tage Ophold i din Midte paa det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du maa ikke gøre ham Men.

23:17  Ingen af Israels Døtre maa være Skøge, og ingen af Israels Sønner maa være Mandsskøge.

23:18  Du maa ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.

23:19  Du maa ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage Rente af.

23:20  Af Udlændinge maa du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

23:21  Naar du aflægger et Løfte til HERREN din Gud, maa du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kræve det af dig, og du vil paadrage dig Skyld.

23:22  Men hvis du undlader at aflægge Løfter, paadrager du dig ingen Skyld.

23:23  Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.

23:24  Naar du kommer ind i din Næstes Vingaard, maa du spise alle de Druer, du har Lyst til, saa du bliver mæt; men du maa ingen komme i din Kurv.

23:25  Naar du gaar igennem din Næstes Sæd, maa du plukke Aks med din Haand, men du maa ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.

Chapter 24

24:1  Naar en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,

24:2  saa maa hun efter at have forladt hans Hjem gaa hen og gifte sig med en anden Mand;

24:3  faar denne anden Mand ogsaa Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte,

24:4  saa har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du maa ikke bringe Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

24:5  Naar en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke paalægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et Aar og glæde sin Hustru, som han har ægtet.

24:6  Man maa ikke tage en Haandkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

24:7  Naar nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israeliterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en saadan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

24:8  Tag dig i Vare med Spedalskhed, saa du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har paabudt dem, skal I omhyggeligt handle.

24:9  Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.

24:10  Naar du yder din Næste et Laan, maa du ikke gaa ind i hans Hus for at tage Pant af ham.

24:11  Du skal blive staaende udenfor, og den Mand, du yder Laanet, skal bringe Pantet ud til dig.

24:12  Hvis han er en fattig Mand, maa du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant;

24:13  ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du staar retfærdiggjort for HERREN din Guds Aasyn.

24:14  Du maa ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.

24:15  Dag for Dag skal du give ham hans Løn, saa at Solen ikke gaar ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpaa. Ellers raaber han til HERREN over dig, og du paadrager dig Skyld.

24:16  Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.

24:17  Du maa ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du maa ikke tage Enkens Klædning i Pant.

24:18  Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle saaledes.

24:19  Naar du bjærger din Høst paa din Mark og glemmer et Neg paa Marken, maa du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

24:20  Naar du slaar dine Oliven ned, maa du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

24:21  Naar du høster din Vin, maa du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

24:22  Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle saaledes.

Chapter 25

25:1  Naar der opstaar Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes.

25:2  Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig paa Jorden og i sit Paasyn lade ham faa det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse.

25:3  Fyrretyve Slag maa han lade ham faa, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, naar han faar endnu flere Slag.

25:4  Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, naar den tærsker.

25:5  Naar flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, maa hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gaa til hende og tage hende til Ægte, idet han indgaar Svogerægteskab med hende.

25:6  Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.

25:7  Men hvis Manden er uvillig til at ægte sin Svigerinde, skal hun gaa hen til de Ældste i Byporten og sige: »Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgaa Svogerægteskab med mig!«

25:8  Derpaa skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende,

25:9  skal hans Svigerinde i de Ældstes Paasyn gaa hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: »Saaledes gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!«

25:10  Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.

25:11  Naar der opstaar Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i den andens Blusel,

25:12  da skal du hugge hendes Haand af; du maa ikke vise Skaansel.

25:13  Du maa ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.

25:14  Du maa ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.

25:15  Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Maal, skal du have, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.

25:16  Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begaar Svig.

25:17  Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten,

25:18  hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og mødig.

25:19  Naar derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!

Chapter 26

26:1  Naar du kommer ind i det Land, HERREN din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bosætter dig deri,

26:2  skal du tage en Del af Førstegrøden af alle de Jordens Frugter, som du høster af det Land, HERREN din Gud giver dig, og lægge dem i en Kurv og begive dig til det Sted, HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn.

26:3  Naar du saa kommer til den Præst, som er der paa den Tid, skal du sige til ham: »Jeg vidner i Dag for HERREN din Gud, at jeg er kommet ind i det Land, HERREN tilsvor vore Fædre at ville give os.«

26:4  Saa skal Præsten tage Kurven af din Haand og sætte den hen foran HERREN din Guds Alter.

26:5  Derpaa skal du tage til Orde og sige for HERREN din Guds Aasyn: »En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle faa Mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt Folk.

26:6  Men Ægypterne mishandlede og plagede os og paalagde os haardt Trællearbejde;

26:7  da raabte vi til HERREN, vore Fædres Gud, og HERREN hørte vor Røst og saa til vor Elendighed, Møje og Trængsel;

26:8  og HERREN førte os ud af Ægypten med stærk Haand og udstrakt Arm, med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere;

26:9  og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

26:10  Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, HERRE!« Derpaa skal du stille Kurven hen for HERREN din Guds Aasyn og tilbede for HERREN din Guds Aasyn

26:11  og saa være glad over alt det gode, HERREN din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte.

26:12  Naar du det tredje Aar, Tiendeaaret, er færdig med at aflevere hele Tienden af din Afgrøde og har givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken den, saa de kan spise sig mætte inden dine Porte,

26:13  da skal du sige for HERREN din Guds Aasyn: »Jeg har leveret det hellige ud fra mit Hus, jeg har ogsaa givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken det efter alt dit Bud, som du har givet os; jeg har ikke overtraadt noget af dine Bud og intet glemt.

26:14  Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død noget deraf, jeg har adlydt HERREN min Guds Røst, jeg har handlet nøje efter dit Bud.

26:15  Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning!«

26:16  I Dag byder HERREN din Gud dig at handle efter disse Anordninger og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og hele din Sjæl!

26:17  Du har i Dag ladet HERREN tilsige dig, at han vil være din Gud, og at han vil sætte dig højt over alle Folk, som han har skabt, til Pris og Berømmelse og Ære.

26:18  Og HERREN har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare paa alle hans Bud,

26:19  og at du vil gaa paa hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og Lovbud og høre hans Røst, og at du vil være HERREN din Gud et helligt Folk, som han har sagt.

Chapter 27

27:1  Derpaa bød Moses og Israels Ældste Folket: »Hold alle de Bud, jeg i Dag paalægger eder!

27:2  Og den Dag I gaar over Jordan ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over,

27:3  og paa dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, saa snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, som HERREN, dine Fædres Gud, lovede dig.

27:4  Og naar I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder Paalæg, paa Ebals Bjerg og kalke dem over.

27:5  Og der skal du bygge HERREN din Gud et Alter, et Alter af Sten, som du ikke har svunget Jern over;

27:6  af utilhugne Sten skal du bygge HERREN din Guds Alter, og paa det skal du ofre Brændofre til HERREN din Gud,

27:7  og du skal ofre Takofre og holde Maaltid der og være glad for HERREN din Guds Aasyn.

27:8  Og paa Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!«

27:9  Derpaa talte Moses og Levitpræsterne til hele Israel og sagde: »Hør efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet HERREN din Guds Folk!

27:10  Saa lyt da til HERREN din Guds Røst og hold hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig!«

27:11  Og Moses bød paa denne Dag Folket:

27:12  »Naar I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage Plads paa Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon, Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin;

27:13  og den anden skal tage Plads paa Ebals Bjerg for at forbande, nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali.«

27:14  Og Leviterne skal tage til Orde og med høj Røst sige til alle Israels Mænd:

27:15  »Forbandet være den, som laver et udskaaret eller støbt Billede, HERREN en Vederstyggelighed, Værk af en Haandværkers Hænder, og stiller det op i Løndom!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:16  »Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:17  »Forbandet enhver, som flytter sin Næstes Skel!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:18  »Forbandet enhver, som fører den blinde paa Vildspor!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:19  »Forbandet enhver, som bøjer Retten for den fremmede, den faderløse og Enken!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:20  »Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi han har løftet sin Faders Tæppe!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:21  »Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kvæg!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:22  »Forbandet enhver, som har Samleje med sin Søster, sin Faders eller Moders Datter!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:23  »Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:24  »Forbandet enhver, som snigmyrder sin Næste!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:25  »Forbandet enhver, som lader sig købe til at myrde en uskyldig!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

27:26  »Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i Hævd og handler efter dem!« Og hele Folket skal svare: »Amen!«

Chapter 28

28:1  Men dersom du adlyder HERREN din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag paalægger dig, saa vil HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk paa Jorden;

28:2  og alle disse Velsignelser vil komme over dig og naa dig, dersom du adlyder HERREN din Guds Røst:

28:3  Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken!

28:4  Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, baade Tillægget af dine Okser og dit Smaakvægs Yngel!

28:5  Velsignet din Kurv og dit Dejgtrug!

28:6  Velsignet skal du være, naar du gaar ind, og velsignet skal du være, naar du gaar ud!

28:7  Naar dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN slaa dem paa Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig.

28:8  HERREN skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN din Gud giver dig.

28:9  HERREN skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, naar du holder HERREN din Guds Bud og vandrer paa hans Veje.

28:10  Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENS Navn er nævnet over dig, og frygte dig.

28:11  HERREN skal give dig Goder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit Kvæg og Frugt af din Jord i det Land, HERREN tilsvor dine Fædre at ville give dig.

28:12  HERREN skal aabne dig sit rige Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal laane ud til mange Folk, men selv skal du ikke laane.

28:13  HERREN skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gaa opad for dig og ikke nedad, naar du lytter til HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag paalægger dig, og omhyggeligt handler efter dem

28:14  uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag paalægger eder, ved at holde dig til andre Guder og dyrke dem.

28:15  Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig, saa skal alle disse Forbandelser komme over dig og naa dig:

28:16  Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken!

28:17  Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!

28:18  Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Smaakvægs Yngel!

28:19  Forbandet skal du være, naar du gaar ind, og forbandet skal du være, naar du gaar ud!

28:20  HERREN skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og gaar til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig.

28:21  HERREN skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

28:22  HERREN skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig, indtil du er gaaet til Grunde.

28:23  Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern.

28:24  Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt.

28:25  HERREN skal slaa dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skræmsel for alle Riger paa Jorden.

28:26  Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort.

28:27  HERREN skal slaa dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges.

28:28  HERREN skal slaa dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.

28:29  Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig.

28:30  Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingaard, du planter, skal du ikke plukke Druer i;

28:31  din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Paasyn og ikke komme tilbage til dig; dit Smaakvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig;

28:32  dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formaar noget.

28:33  Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;

28:34  du skal blive afsindig ved alt, hvad du maa se paa.

28:35  HERREN skal slaa dig paa Knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsaal til Isse.

28:36  Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal HERREN føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten.

28:37  Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN fører dig hen til.

28:38  Udsæd i Mængde skal du bringe ud paa Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den;

28:39  Vingaarde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen;

28:40  Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde af.

28:41  Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gaa i Fangenskab.

28:42  Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig.

28:43  Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere.

28:44  De skal laane til dig, men du skal ikke laane til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.

28:45  Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og naa dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst, saa du holdt hans Bud og Anordninger, som han paalagde dig;

28:46  de skal til evig Tid følge dig og dit Afkom som Tegn og Undere.

28:47  Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod paa alt,

28:48  skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel paa alt; han skal lægge Jernaag paa din Nakke, indtil de har lagt dig øde.

28:49  HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog du ikke forstaar,

28:50  et Folk med haarde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skaansel mod de unge;

28:51  det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Smaakvæg, indtil det har tilintetgjort dig;

28:52  det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler paa, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig.

28:53  Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som HERREN din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig;

28:54  selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage,

28:55  saa han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.

28:56  Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fod paa Jorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter,

28:57  saa hun ikke under dem Efterbyrden, der gaar fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel paa alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!

28:58  Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som staar skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud,

28:59  saa skal HERREN sende uhørte Plager over dig og dit Afkom, svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,

28:60  og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig;

28:61  ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er lagt øde.

28:62  Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle faa Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst.

28:63  Og ligesom HERREN før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, saaledes skal HERREN da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og I skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.

28:64  HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten;

28:65  og blandt disse Folk skal du ikke faa Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal HERREN give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansmægtende Sjæl.

28:66  Det skal synes dig, som hang dit Liv i en Traad; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker paa dit Liv.

28:67  Om Morgenen skal du sige: »Gid det var Aften!« Og om Aftenen: »Gid det var Morgen!« Saadan Angst skal du gribes af, og saa forfærdeligt bliver det, dine Øjne faar at se.

28:68  Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten paa Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde faa at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

Chapter 29

29:1  Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med Israeliterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

29:2  Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land,

29:3  de store Prøvelser, I saa med egne Øjne, disse store Tegn og Undere.

29:4  Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstaa med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.

29:5  I fyrretyve Aar har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen paa eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne paa dig;

29:6  Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.

29:7  Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem

29:8  og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

29:9  Tag derfor Vare paa denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan faa Lykke til al eders Gerning.

29:10  I staar i Dag alle for HERREN eders Guds Aasyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel,

29:11  eders Smaabørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, baade dine Brændehuggere og Vandbærere,

29:12  for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud i Dag slutter med dig,

29:13  for at han i Dag kan gøre dig til sit Folk, saa han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

29:14  Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund,

29:15  men baade med dem, der i Dag staar her hos os for HERREN vor Guds Aasyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

29:16  Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande,

29:17  og I saa deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har.

29:18  Saa lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, saa de gaar hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder findes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,

29:19  saa at han, naar han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: »Det skal nok gaa mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!« Thi saa vil han ødelægge baade frodigt og tørt.

29:20  HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod saadan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig paa ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen!

29:21  HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog.

29:22  Og naar den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder, og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,

29:23  Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, saa det ikke kan tilsaaes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod dem gaa under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,

29:24  og alle Folkeslag skal spørge: »Hvorfor har HERREN handlet saaledes med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?«

29:25  Saa skal man svare: »Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten,

29:26  og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;

29:27  derfor blussede HERRENS Vrede op imod dette Land, saa han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,

29:28  og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket.«

29:29  De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de aabenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi maa lære at handle efter alle denne Lovs Ord!

Chapter 30

30:1  Men naar alt dette kommer over dig, baade Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det paa Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstøder dig hen iblandt,

30:2  og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad jeg i Dag byder dig,

30:3  saa vil HERREN din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud spreder dig iblandt.

30:4  Om saa dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.

30:5  Og HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde i Eje, og du skal faa det i Eje, og han vil gøre dig endnu lykkeligere og talrigere end dine Fædre.

30:6  Og HERREN din Gud vil omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, saa du elsker HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, for at du maa leve.

30:7  Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine Fjender og Avindsmænd, der har forfulgt dig.

30:8  Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Røst og handle efter alle hans Bud, som jeg i Dag paalægger dig.

30:9  Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig for, Overflod af dit Livs, dit Kvægs og din Jords Frugt; thi HERREN skal atter komme til at glæde sig over dig til dit Bedste, som han glædede sig over dine Fædre,

30:10  fordi du adlyder HERREN din Guds Røst og holder hans Bud og Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud.

30:11  Thi Budet, som jeg i Dag paalægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte.

30:12  Det er ikke i Himmelen, saa du maatte sige: »Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

30:13  Ikke heller er det hinsides Havet, saa du maatte sige: »Hvem skal drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

30:14  Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, saa du kan handle derefter.

30:15  Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken!

30:16  Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag paalægger dig, saa at du elsker HERREN din Gud og vandrer paa hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, saa skal du leve og blive mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

30:17  Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og du ikke er lydig, men lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,

30:18  saa kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gaa til Grunde; I skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan.

30:19  Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder paa, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Saa vælg da Livet, for at du og dit Afkom maa leve,

30:20  idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet paa de Dage, du kommer til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

Chapter 31

31:1  Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,

31:2  sagde han til dem: »Jeg er nu 120 Aar gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!

31:3  Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, saa du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.

31:4  Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sihon og Og og med deres Land, som han ødelagde;

31:5  og HERREN skal give dem i eders Magt, og I skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.

31:6  Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!«

31:7  Derpaa lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette Folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.

31:8  HERREN selv vil gaa foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!«

31:9  Derpaa nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENS Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.

31:10  Og Moses bød dem: »Hvergang der er gaaet syv Aar, i Friaaret, paa Løvhyttefesten,

31:11  naar hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Aasyn paa det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.

31:12  Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;

31:13  og deres Børn, som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan!«

31:14  Derpaa sagde HERREN til Moses: »Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua hid og stil eder i Aabenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!« Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Aabenbaringsteltet.

31:15  Da aabenbarede HERREN sig i Teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.

31:16  Derpaa sagde HERREN til Moses: »Naar du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.

31:17  Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Aasyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det. Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?

31:18  Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Aasyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.

31:19  Saa skriv nu denne Sang op, lær Israeliterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israeliterne.

31:20  Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men naar det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.

31:21  Naar da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig maa den dø paa dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser paa allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre.«

31:22  Da skrev Moses paa den Dag denne Sang op og lærte Israeliterne den.

31:23  Derpaa bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israeliterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!«

31:24  Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,

31:25  bød han Leviterne, der bar HERRENS Pagts Ark:

31:26  »Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;

31:27  thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, naar jeg er død!

31:28  Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:

31:29  Thi jeg ved, at naar jeg er død, vil I handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi I gør, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning.«

31:30  Derpaa fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hele Israels Forsamling:

Chapter 32

32:1  Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

32:2  Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl paa unge Spirer, som Regnens Draaber paa Græs.

32:3  Thi HERRENS Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

32:4  Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.

32:5  Skændselsmennesker sveg ham, en forvendt og vanartet Slægt.

32:6  Er det saadan, I lønner HERREN? Du taabelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

32:7  Kom Fortidens Dage i Hu, agt paa henfarne Slægters Aar; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!

32:8  Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet paa Guds Sønner,

32:9  men HERRENS Del blev Jakob, Israel hans tilmaalte Lod.

32:10  Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vaagent Øje og vogtede det som sin Øjesten.

32:11  Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det paa sit Vingefang og bar det paa sine Vinger.

32:12  HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.

32:13  Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,

32:14  Surmælk fra Køer, Mælk fra Smaakvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.

32:15  Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod haant om sin Frelses Klippe.

32:16  De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;

32:17  de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.

32:18  Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!

32:19  Da HERREN saa det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn

32:20  og sagde: »Jeg vil skjule mit Aasyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;

32:21  de ægged mig med det, der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Daarer.

32:22  Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde.

32:23  Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.

32:24  De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; saa sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.

32:25  Ude slaar Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen baade Yngling og Jomfru, diende Børn og graanende Mænd.

32:26  Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,

32:27  men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Haand, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.

32:28  Thi de er et raadvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.

32:29  Var de vise, forstod de det og indsaa, hvad der venter dem selv!

32:30  Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slaa ti Tusind paa Flugt, hvis ikke deres Klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!

32:31  Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!

32:32  Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;

32:33  som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.

32:34  Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer

32:35  til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast.«

32:36  Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres Kraft er brudt, det er ude med hver og en.

32:37  Da spørger han: »Hvor er nu deres Gud, Klippen, paa hvem de forlod sig,

32:38  som aad deres Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!

32:39  Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg saarer, og jeg læger, og ingen kan frelse fra min Haand.

32:40  Thi jeg løfter min Haand mod Himlen og siger: Saa sandt jeg lever evindelig,

32:41  jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Haand tager fat paa Dommen, jeg hævner mig paa mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.

32:42  Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!«

32:43  I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig paa sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!

32:44  Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.

32:45  Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,

32:46  sagde han til dem: »Læg eder alle de Ord paa Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan paalægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt maa handle efter alle denne Lovs Bud;

32:47  thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I faa et langt Liv i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan.«

32:48  Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:

32:49  »Stig op paa Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne i Eje!

32:50  Og saa skal du dø paa det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde paa Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,

32:51  fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israeliterne ved Meribat-Kadesj's Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israeliterne.

32:52  Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israeliterne!«

Chapter 33

33:1  Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død.

33:2  Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Se'ir fremstraaled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat-Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.

33:3  Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.

33:4  En Lov har Moses paalagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,

33:5  og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.

33:6  Maatte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

33:7  Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Raab og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!

33:8  Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,

33:9  som sagde om sin Fader: »Jeg saa ham aldrig!« som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.

33:10  De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre paa dine Altre.

33:11  Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne paa hans Fjender, paa hans Avindsmænd, saa de ej rejser sig mer!

33:12  Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENS Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.

33:13  Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger forneden,

33:14  med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Maaneskifterne fremkalder,

33:15  med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,

33:16  med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Naade fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen paa ham, som er Hersker blandt sine Brødre.

33:17  Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, saa vidt som Jorden strækker sig. Saadan er Efraims Titusinder, saadan er Manasses Tusinder!

33:18  Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!

33:19  Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

33:20  Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger baade Arme og Hjerneskal;

33:21  han udsaa sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENS Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

33:22  Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.

33:23  Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Naade og fuld af HERRENS Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

33:24  Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!

33:25  Dine Portslaaer er Jern og Kobber, som dine Dage skal din Styrke være.

33:26  Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!

33:27  Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Aasyn og sagde: »Tilintetgør dem!«

33:28  Saa kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.

33:29  Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der faar Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.

Chapter 34

34:1  Derpaa steg Moses fra Moabs Sletter op paa Nebobjerget, til Toppen af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN lod ham skue ud over hele Landet: Gilead lige til Dan,

34:2  hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil Havet i Vest,

34:3  Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden, lige til Zoar.

34:4  Og HERREN sagde til ham: »Det er det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal ikke drage derover!«

34:5  Og Moses, HERRENS Tjener, døde der i Moabs Land, som HERREN havde sagt.

34:6  Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet-Peor. Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.

34:7  Moses var 120 Aar, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans Livskraft ikke svundet.

34:8  Og Israeliterne græd over Moses i tredive Dage paa Moabs Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende.

34:9  Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Aand, fordi Moses havde lagt sine Hænder paa ham, og Israeliterne adlød ham og gjorde, som HERREN havde paalagt Moses.

34:10  Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,

34:11  naar der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN lod ham udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans Land,

34:12  og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses udførte i hele Israels Paasyn.